24. januar 2021
Søren Baumann appellerer til, at byrådet i Næstved vågner op og presser på for at forbedre togtrafikken mellem Næstved og hovedstadsområdet. Privatfoto
Søren Baumann appellerer til, at byrådet i Næstved vågner op og presser på for at forbedre togtrafikken mellem Næstved og hovedstadsområdet. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Byrådet snorksover

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Byrådet snorksover
Debat Næstved - 03. december 2020 kl. 18:18
Af Søren Baumann, Alleen 6, Karrebæksminde

Næstved og dens borgere udsættes fortsat af DSB og især Banedanmark for en stedmoderlig og arrogant behandling. Men det lader som om, byrådet passivt ser til, mens den ene uhyrlighed efter den anden passerer.

arrow Læs også: Debat: Enhedslisten svarer på motorvejskritik

Nu er Sydbanen så efter otte måneders lukning omsider intakt igen, men er alting så blevet godt? Nej slet ikke. Selvom der har været masser af tid til at gøre noget ordentligt ved forholdene, så må de tusindvis af pendlere til og fra Hovedstadsområdet nu finde sig i færre myldretidstog, længere køretider samt de sædvanlige forsinkelser, aflysninger og frustrerende situationer med manglende information og uforklarlige stop. Og togbusserne er overhovedet ikke afskaffet. For et par år siden blev Næstved lovet hurtige togforbindelser - helt ned til 35 min. Hvis ikke vi lokalt for alvor begynder at presse på, så vil dette løfte aldrig blive indfriet. Men hvad gør byrådet?

Komplet uacceptabelt

Som en frustreret pendler i går bemærkede på FB, så er det jo rigtigt, at tog godt nok ikke hører under det kommunale ansvarsområde, men det gør motorveje jo heller ikke, og alligevel kæmper byrådet jo for en motorvej til Næstved.

Jeg har en gammel køreplan fra 1976 i min reol, og her kan man finde køretider mellem Næstved og København H. helt ned til 53 min. Det er hurtigere end i dag, 44 år senere.

En af fordelene ved at bo i Næstved skulle være nærheden til hovedstadens omfattende kultur- og forlystelsestilbud. Men hvis du skal med toget hjem efter en glad aften, så vil du lige nu - trods Banedanmarks milliardinvestering - opleve køretider på ikke under 1:23 - med afgangen 23.07 som topscorer med en køretid på 1:47. På hver anden afgang skal du skifte, og nogle af dem indebærer stadigvæk togbus. Det er jo komplet uacceptabelt. Og hvis du som jeg bor bare lidt udenfor byen, eksempelvis i Karrebæksminde, og skal med bussen hjem, så kan det slet ikke lade sig gøre at benytte toget hjem efter en koncert- eller teateraften, for det sidste tog med forbindelse til bussen går allerede kl. 21.27. Turen varer 2:05 og har to skift.

Vågn op

I sig selv er det komplet surrealistisk, at byrådet uden større sværdslag har fundet sig i de otte måneders banelukning. Men trods denne skandale er tingene altså langtfra på plads.

Herudover har vi efter de otte måneder heller ikke fået el-tog endnu, selvom køreledningerne er monteret, signalproblemerne er stadig ikke løst, og der er stadig ingen forbindelse i Køge Nord til den nye hurtigtogsbane fra Lille Syd-banens Næstved-tog, som ellers kunne udgøre et udmærket alternativ.

Næstved visner uden motorvej, men det gør byen også, hvis vi lokalt ikke snart får sparket voldsomt til dem, der bestemmer i og over DSB og Banedanmark. Vågn nu op, kære byråd!

arrow Debat: Enhedslisten er den største trussel mod motorvej
07. december 2020 kl. 14:06 Opdateret: kl. 10:12
arrow Anklage fra borgmester: Kendt gods vil blokere motorvejsprojekt
04. december 2020 kl. 14:06 Opdateret: kl. 11:29
arrow Stort gods tilbyder gratis jord til 2+1 vej: Borgmester siger nej tak
04. december 2020 kl. 04:43 Opdateret: kl. 16:24
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?