4. august 2020
Bygningerne på Vordingborgvej, hvor Føtex tidligere havde til huse, har lige målene til en internationel skøjtebane, mener Finn John Carlsson. Foto: Niels Brande
Bygningerne på Vordingborgvej, hvor Føtex tidligere havde til huse, har lige målene til en internationel skøjtebane, mener Finn John Carlsson. Foto: Niels Brande
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Bygningen til skøjtehallen står tom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Bygningen til skøjtehallen står tom
Debat Næstved - 18. juni 2020 kl. 20:21
Af Finn John Carlsson, Rønhave Parkvej 10, Karrebæksminde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Lad os give den gas«..., skriver byrådsmedlemmerne Rico Carlsen fra Venstre og Per Sørensen, der er valgt for socialdemokraterne i et læserbrev omkring etablering af en skøjtehal i Næstved.

arrow Læs også: Kulturformand: - Vi vil med glæde bygge med mere vand

De to fremadstræbende politikere har været i Hørsholm sammen med et par andre kolleger med borgmesteren i front og se på forholdene der. Men også et besøg i skøjtehallerne i Næstveds finske venskabsby Rauma, har givet dem blod på tanden.

Men hvis Næstved Byråd gerne vil i gang med en skøjtehal her og nu, så har bygningerne, hvor Føtex tidligere havde til huse, lige målene til en international skøjtebane, ligesom der for ganske få midler sikkert kan etableres de udenoms faciliteter, der skal til for at få et sted, hvor borgerne kan løbe på skøjter, spille hockey og curling året rundt.

Blod på tanden var der allerede i slutningen af 1970'erne, hvor NIF's skøjteafdeling med bl.a. låsesmed Svend-Aage Nielsen i spidsen, kæmpede for at få en skøjtehal i Næstved. Skøjteafdelingen deltog bl.a. som frivillige hjælpere ved de store internationale skøjte-arrangementer i Brøndbyhallen, for på den måde at skaffe private midler til en skøjtehal. Dengang kunne de godt have brugt folk som Rico og Per, der nu virkelig vil kæmpe for sagen.

Nu er der sat jord af til en skøjtehal omkring planerne til den nye svømmehal, men jeg vil opfordre byrådet til lige at lægge vejen forbi Hvidovre og Frihedens Idrætscenter. Her etablerede Hvidovre Kommunalbestyrelse tilbage i 1960'erne en udendørs skøjtebane, med støbt underlag og mure omkring. Siden blev hallen overdækket, og i dag ligger der et godt og moderne idrætscenter med skøjtebane og svømmehal.

Der er plads til Hockey and Fun, Curling and Fun og naturligvis skøjteløb for alle. Der er også plads til elitesportsfolkene, der træner ivrigt i de gode omgivelser. Men inden byrådet godkender et guldrandet arkitekttegnet projekt, så tag nogle af de mennesker, der skal have den daglige drift af hallerne med på råd, inden der træffes kloge politiske beslutninger.

arrow Politisk flertal: Næstved får ny svømmehal i fuld skala
26. juni 2020 kl. 05:55 Opdateret: kl. 16:55
arrow Svømmehalsplan godkendt - men kun med snævert flertal
21. juni 2020 kl. 07:15 Opdateret: kl. 07:33
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?