21. oktober 2020
Når der er byggeboom, følger der ikke bare en masse mennesker med. Trafikmængden stiger mærkbart og det bør håndteres i Digtervejskvarteret, mener Ole Andersson. Foto: Niels Brande
Når der er byggeboom, følger der ikke bare en masse mennesker med. Trafikmængden stiger mærkbart og det bør håndteres i Digtervejskvarteret, mener Ole Andersson. Foto: Niels Brande
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Byggeboom er Det vilde Vesten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Byggeboom er Det vilde Vesten
Debat Næstved - 18. oktober 2020 kl. 07:30
Af Ole Andersson, Fodbygårdsvej 19A, Næstved

»Det vilde Vesten«. Ganske god overskrift på artiklen i Sjællandske lørdag 10. oktober vedrørende det store byggeboom i Digtervejskvarteret.

arrow Læs også: Podcast sammen med andre: Det bliver uhyggeligt

Men, men, men.....
Man tænker åbenbart stadig ikke på de mennesker, der bor på Chr. Winthers Vej og H.C. Andersens Vej. Mennesker, der nu igen skal høre på, at trafikken stiger i forbindelse med at flere flytter ind i deres nye huse i Klosterlunden og snart i Baunehøj Park. Hvor mange biler vil man blive ved med at sende af de to nævnte veje med endnu mere støj til gene for de mennesker, der bor her?

Og lastbiler - os, der bor med haver ud til f.eks. H.C. Andersens Vej, må stoppe al samtale, når de store tonstunge lastbiler kører forbi med byggematerialer. Og det sker mange gange i løbet af en dag med start kl. ca. 6.30 om morgenen. Og kan vejene efterhånden klare al den tunge trafik?

Den sidste trafiktælling på H.C. Andersens Vej viser en stigning i tallet af personbiler på ca. 7 procent til 3.500 pr. dag. Dette tal gælder mellem Fodbygårdsvej og Chr. Winthers Vej.

Tidligere blev der via Lokalrådet for Lille Næstved foreslået alternative til- og frakørselsforhold til Klosterlunden, men disse forslag blev totalt negligeret fra kommunens side, men jeg kan forstå på artiklen i Sjællandske, at kommunen havde lovet Multirevision, at der ville blive etableret alternativ til- og frakørsel, men intet er endnu sket. Hvornår eller kan man overhovedet gå ud fra, at der vil ske noget fra kommunens side med hensyn til andre til- og frakørselsforhold.

Derudover skal man vel også tænke på skoleeleverne, der hver morgen skal krydse H.C. Andersens Vej ved Fodbygårdsvej for at komme ned til Lille Næstved Skole. Det er ikke helt ufarligt for eleverne at krydse denne befærdede vej.

Et stort ønske fra mange, der bor på nævnte veje er hastighedsdæmpende foranstaltninger. Det kunne f.eks. være en max. hastighed på 40 km./t i området. En hastighedskontrol i juni viste, at 20 procent af bilisterne på H.C. Andersens Vej kører alt for stærkt - en blev f.eks. taget med over 80 km/t.

arrow Debat: Historien om et citat
10. oktober 2020 kl. 17:05 Opdateret: kl. 17:39
arrow Debat: Ældre »indespærret« i tre uger!?
09. oktober 2020 kl. 14:30 Opdateret: kl. 12:22
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?