26. februar 2021
De konservative er lidt lunkne, når det kommer til havnens store masterplan, og de ser frem til at blive klogere på mødet 15. marts.
De konservative er lidt lunkne, når det kommer til havnens store masterplan, og de ser frem til at blive klogere på mødet 15. marts.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Borgmesterens mavefornemmelser om erhvervshavnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Borgmesterens mavefornemmelser om erhvervshavnen
Debat Næstved - 10. januar 2021 kl. 16:05
Af Anette Brix, Thomas Palmskov, Helge Adam Møller, Den konservative byrådsgruppe, og Rune Kristensen spidskandidat til byrådsvalget

Den 22. august 2017 havde byrådet en debat om havnens fremtid. Den sluttede med denne vedtagelse, fremlagt af borgmesteren: Socialdemokratiet, Venstre, DF og Enhedslisten ønsker fortsat en erhvervshavn i Næstved kommune.

arrow Læs også: Havnemøde flyttes: Virtuel havnedebat giver ingen mening

Bare tre år senere, 15. juli 2020 havde borgmesteren en ny holdning. Hans »mavefornemmelse« sagde, at tiden var løbet fra erhvervshavnen.

Så kom borgmesteren i havnebestyrelsen for nogle måneder siden, og kort tid efter »barslede« en enig bestyrelse med »Masterplan for Næstved Ny Havn«. Alle syv bestyrelsesmedlemmer har den 1. december underskrevet masterplanens forord, der konstaterer: »Det er en enig havnebestyrelse, der står bag indholdet i Masterplanen«.

Det må have »rumlet« i borgmestermaven, da Carsten Rasmussen satte sin signatur kun seks cm. under ordene, om at han var enig i masterplanens indhold. Dette fordi erhvervshavnen - hvis masterplanen står til troende - er en økonomisk guldfugl for Næstved.

Det siger masterplanen

Her er de vigtigste af Masterplanens konstateringer vedr. en ny havn:

1.) Havnen er en økonomisk dynamo for Næstved Kommune (side 5)

2.) 733 arbejdspladser i kommunen er direkte påvirket af aktivitet i havnen (side 5 og 12)

3.) Havnen medfører årlige skatteindtægter på 66 mio. til kommunen (side 5 og 12)

4.) En erhvervshavn kan etableres for 128 mio kr. Penge som havnen selv råder over (side 5 og 8)

5.) Godsomsætningen på havnen er øget markant. På bare tre år er den øget med 35 procent (side 22)

Har ikke taget stilling

Konklusion: Hvis masterplanens indhold holder vand, må det konstateres, at en lukning/afvikling af erhvervshavnen vil være at skyde sig selv i foden, økonomisk, erhvervsmæssigt og identitetsmæssigt.

Hvad er den konservative holdning: Endnu har vi ikke taget stilling. Dette fordi vi ikke er helt lige så sikre som havnebestyrelsen på, at alle beregninger i masterplanen kan holde for en nærmere granskning. Men det får vi og resten af byrådet mulighed for at spørge ind til på et temamøde den 15. marts.

PS. Masterplanen går ud fra, at at en ny erhvervshavn skal placeres på Ydernæs. Vi mangler en analyse af en placering på den modsatte side. Så ødelægger man ikke sejlklub, jolleskole og strandjægerforening og får samtidig langt bedre til - og frakørselsforhold for de 60-70 lastbiler, der dagligt kører til og fra havnen.

PPS. Viceborgmester Klaus Eusebius har i Sjællandske den 4. januar meddelt, at han har fortrudt sin underskrift.

arrow Debat: »Allo, allo« - og havnen
05. januar 2021 kl. 06:30 Opdateret: kl. 16:28
arrow Debat: Havnen er også partipolitik
04. januar 2021 kl. 13:15 Opdateret: kl. 09:11
arrow Synspunkt: En anden vinkel på havnens masterplan
02. januar 2021 kl. 11:05 Opdateret: kl. 12:44
Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?