16. september 2019
Der er delte meninger om, hvad Boderne skal anvendes til. Foto: Esben Thoby
Der er delte meninger om, hvad Boderne skal anvendes til. Foto: Esben Thoby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Boderne og skolen - et spændende borgermiljø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Boderne og skolen - et spændende borgermiljø
Opdateret 11. september 2019 kl. 16:37
Debat Næstved - 11. september 2019 kl. 15:07
Af Klaus Eusebius Jakobsen, viceborgmester og næstformand i Kultur- og Demokratiudvalget, Lars Hoppe Søe, formand for Børne- og Skoleudvalget, den
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er altid godt at kende ens politiske venners synspunkter. Rico Carlsen fra Venstre og medlem af Kultur- og Demokratiudvalget står for, at Boderne, som den middelalderlige perle den er, skal beskyttes og anvendes til det, som det kan tåles at bruges til.

arrow Læs også: Bymidte og havnen skal forbindes af Boderne: - Sidste skud i bøssen

Vi i Radikale Venstre kan ikke være mere enige. Vi ser gerne, at stedet udnyttes den til kunstudstillinger af forskellig art - måske et glimrende sted for Kunstforeningens mange og kvalitetsfyldte udstillinger. Og gerne i et frugtbart samarbejde med Rønnebæksholm. Måske med udstillinger af lokale kunstnere- både tidligere og nutidige. Kunne der måske også skaffes plads til nogle værksteder for udøvende kunstnere?

Der, hvor den enighed stopper, er anvendelsen af skolebygningen og den tilhørende gymnastiksal, hvor Kunstforeningen i nogle år har haft domicil. Radikale Venstre ser de bygninger som en enestående mulighed for at koble forskellige dele af bykernen sammen, og skabe nyt og spændende liv, og mener med få midler at det område kan blive et enestående »Huset« som i København med både serveringsmuligheder, street-food, vin- og øl-cafeer, boder og måske også et sted med levende musik med små koncerter (i samarbejde med Grønnegade Kultur? Og Arenaen?).

Det sted og de bygninger og det tiltalende lille udendørs område, der er mellem bygningerne med udsigt over havnen, kan blive til glæde for næstvedborgere - familier, studerende fra både Campus og Zealand, de mange nye ansatte i Udlændingestyrelsen og forhåbentlig også mange af de brugere, der kommer til byen i udlændingespørgsmål. Og så selvfølgelig for turister.

Kunne det også blive centrum for fællesspisninger, som jo er blevet meget populære i andre byer? Vi ser også herlige muligheder for at dette område kan blive et reelt koblingspunkt mellem bymidten og de tanker, der om at omforme havnen. Det er den model, vi i Radikale Venstre vil støtte, når vi i Kultur- og Demokratiudvalget skal finde vores ben i denne dejlige udfordring.

arrow Debat: Skolen er ét - Boderne noget andet
07. september 2019 kl. 18:25 Opdateret: kl. 16:41
arrow Politikerne er uenige: Hvad skal Boderne bruges til i fremtiden?
03. september 2019 kl. 22:06 Opdateret: kl. 12:01