5. december 2019
Foto: Anna C. Møhl
Foto: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Kommunen har tilsyneladende penge nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Kommunen har tilsyneladende penge nok
Debat Næstved - 17. november 2019 kl. 11:40
Af Michael Rex (tidl. byrådsmedlem), Langdyssen 71, Næstved, medlem af bestyrelsen i Grundejerforeningens Dyssegårdsparken.
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Noget tyder på, at de ansvarlige i Næstved Kommune overhovedet ikke har tænkt sig om, inden de besluttede at placere en legeplads ved den fritlagte Suså. For det første er den et æstetisk makværk, der helt ødelægger området, og for det andet burde man have forudset de forureningsproblemer, der nu vælter ned over projektet.

arrow Læs også: Forurenet vand danner voldgrav foran legeplads

Prisen for hele herligheden er 1.4 mio. kr., og sagen er ikke engang behandlet af byrådet. En eventuel flytning af legepladsen vil koste yderligere 800.000 kr.

Fra starten burde man have tænkt sig om, og f.eks. have placeret legepladsen i Rådmandshaven.

Spørgsmålet er, om man i denne sag overhovedet har været opmærksom på EUs legepladsdirektiv og om DS (Dansk Standard) eller EN (Europæisk Norm) kriterier er blevet opfyldt i denne sag. Det tror jeg ikke.

I øvrigt kan jeg bemærke, at Grundejerforeningen Dyssegårdsparken har en yderst velfungerende legeplads. Den koster 16.000 kr. årligt at vedligeholde, og er blevet brugt flittigt af kommunale institutioner. Grundejerforeningen bad tidligere på året kommunen om et tilskud på 5.000 kr. årligt til at dække deres del af sliddet, men vi fik blankt nej. Derfor er legepladsen nu lukket for andre end Dyssegårdsparkens beboere.

Man siger nej til at bruge 5.000 kr. til Dyssegården, men ofrer gladeligt 1.4 mio. kr. et andet sted og på det samme. Forstå det hvem der kan.

arrow S-veteran afviser kritik: Gem grim legeplads væk
08. november 2019 kl. 17:50 Opdateret: kl. 12:37