17. januar 2020
Sebastian Mylsted-Schenstrøm svarer på Klaus Eusebius Jakobsen og Peter Stevnhoveds debatindlæg i lørdagens avis. Foto: Bjørn Armbjørn
Sebastian Mylsted-Schenstrøm svarer på Klaus Eusebius Jakobsen og Peter Stevnhoveds debatindlæg i lørdagens avis. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Fint med visioner - men virkeligheden er også kommet for at blive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Fint med visioner - men virkeligheden er også kommet for at blive
Debat Næstved - 25. november 2019 kl. 17:55
Af Sebastian Mylsted-Schenstrøm, Byrådsmedlem og medlem af Kultur- og Demokratiudvalget (V), Farvergade 11, t. th., Næstved
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg vil starte med at takke både Klaus Eusebius og Peter Stevnhoved, Næstveds egen lille kulturmafia, for, at have samlet handsken op ved prompte at svare på mit indlæg i fredagens Sjællandske.

arrow Læs også: Debat: Aurea mediocritas

Peter Stevnhoved skriver, at kulturen er kommet for at blive. Det er jeg ganske enig i. Derfor bruger vi allerede mere end 120 millioner kroner om året på netop kulturområdet.

Indenfor de rammer burde man kunne tilbyde et aldeles acceptabelt udbud af kulturelle aktiviteter, hvis ellers man er villig til at prioritere benhårdt - ligesom vi er nødt til at gøre indenfor alle andre områder i kommunen. Jeg kan ikke se, hvorfor kulturområdet skal have særstatus.

At sige, at det ikke bør handle om penge, men om et kulturelt løft, er næsten lidt Antoinettesk. Jeg ville i hvert fald have svært ved at forklare den forælder, hvis barn mistrives i sin dagsinstitution pga. for få voksne, den elev hvis klasse er blevet klasseoptimeret for 3.-4. gang, eller den ældre, som kun kan komme i bad hver 14. dag, hvorfor det er vigtigere at bruge flere penge på et kulturelt løft, end på at hjælpe dem.

Klaus Eusebius skriver, at vi skal have visioner og tænke langsigtet.

Meget sympatisk, men selv hvis vi prøver at se 13 år ud i horisonten, så er en ekstraudgift indenfor kulturområdet på over 100 mio. kr. en ganske voldsom post i Næstved Kommunes budget.

Det vil alt andet lige betyde, at der er færre midler til kernevelfærdsområderne, som allerede er pressede. Selv hvis vi forestiller os, at udgiften »kun« bliver 100 mio. kr., samt at den kan deles ligeligt op henover de kommende 13 år (begge dele synes optimistiske), så er det en årlig ekstraudgift på 7,7 mio. kr.

Samtidig er der udsigt til underskud på kommunalbudgettet så langt øjet rækker og flere kernevelfærdsområdet melder om pressede budgetter, hvorfor det synes noget flot at komme med den slags udvidelsesforslag.

For at sætte beløbet lidt i perspektiv, så svarer 7,7 mio. til i omegnen af 15 pædagoger, hvilket ville være et stort skridt i retning af de minimumsnormeringer, som Klaus Eusebius eget parti slår på tromme for på Christiansborg.

Derfor må mit spørgsmål til Hr. Eusebius ganske enkelt være: Hvor skal pengene komme fra?

arrow Debat: Kulturen er kommet for at blive
24. november 2019 kl. 15:24 Opdateret: kl. 16:43
arrow Debat: Næstved som europæisk Kulturby - glem det
21. november 2019 kl. 13:27 Opdateret: kl. 14:05