22. juni 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sammen om vores folkeskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sammen om vores folkeskole
Debat Midtsjællands Folkeblad - 06. marts 2018 kl. 12:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folkeskolen har afgørende indflydelse på, hvordan børn og unge trives og udvikler sig, og på hvordan de klarer sig i deres videre liv.

Børnene og de unge mennesker opholder sig i skolen i mange timer dagligt, så det har enorm betydning, at de trives - individuelt og i fællesskabet. De skal også mødes af fagligt kompetente, veloplagte og velforberedte lærere og pædagoger, der kan motivere og holde fast i børnenes iboende nysgerrighed og vilje til at lære nyt.

Langt de fleste kommer heldigvis godt igennem skoleforløbet og ud på den anden side med både de sociale og faglige evner, de har brug for, når de skal videre i uddannelsessystemet. Men der er også udfordringer,

Stort fokus
I det nye Udvalg for Børn og Skole har vi et stort fokus på kommunens folkeskoler, og der er en række forhold, som vi gerne vil diskutere med alle, der har en aktie i skolen.

I løbet af denne valgperiode vil vi komme til at forholde os til væsentlige spørgsmål, der vil få betydning for skolerne.

Hvordan sikrer vi, at kvaliteten ikke forringes generelt, når der fortsat skal tilbydes undervisning i alle lokalområder? Kan civilsamfundet inddrages, så vilkårene indenfor rammen forbedres? Skal dele af specialundervisningen centraliseres? Hvordan får vi de bedste resultater ud af samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Udnytter vi potentialet i reformen? Osv., osv.

Vi vil gerne inddrage
Vi vil gerne inddrage synspunkter fra så mange interessenter som muligt - og ikke mindst forældre- og medarbejderrepræsentanterne i råd og bestyrelser - fordi det kvalificerer beslutningsgrundlaget og skaber det ejerskab, der skal til, når beslutninger skal føres ud i livet. Derfor har vi netop vedtaget en model for samarbejdet, hvor vi lægger op til at mødes med skolefolket tre gange om året.

Derudover sætter vi allerede nu gang i et afbureaukratiseringsprojekt, som skal afdække, hvor der er data-nusseri og andre tidskrævende aktiviteter, som ikke bidrage til kvaliteten i skoledagen.

Og i samarbejdet tager vi også i år fat på en revision af Børne- og Ungepolitikken med dens underliggende stratgier.

Kort sagt, der er både nok at tage fat på og vilje til at gøre det - og det er vores håb, at alle jer, der har en aktie i den lokale folkeskole vil tage godt imod invitationen til et tættere samarbejde, så vi sammen kan gøre en god skole endnu bedre.

Udvalget for Børn og Skole
Sine Agerholm, (Lokallisten).

Camilla Hove Lund, (Venstre)
Mona Rosenberg Larsen, (Socialdemokratiet)

Asbjørn Gerting Olsson, (Dansk Folkeparti)

Jarl Falk Sabroe, (Radikale)