14. december 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nærdemokrati i Lejre- en demokratisk udfordring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nærdemokrati i Lejre- en demokratisk udfordring
Debat Midtsjællands Folkeblad - 01. august 2017 kl. 11:51
Af Stina Lund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For SF Lejre har borgerinddragelse altid været en mærkesag. Det er nærmest en del af SF’s dna. Det er borgerne der bedst kender deres nærmiljø, og vi tror på, at aktive borgere skaber størst mulig trivsel i-og udvikling af- Lejre kommune og vores byer.
Målsætningen for SF Lejre er, at styrke det lokale fællesskab og medvirke til, at alle i de mindre bysamfund føler sig hørt og medinddraget i forhold til de lokale initiativer, som opstår blandt borgere og bylaug i lokalsamfundene.
Lejre Kommune er med sine 49 byer en demokratisk udfordring, når man som vi, i SF, gerne vil tilgodese alle.
SF Lejre har derfor arbejdet meget bevidst med at skabe strategier for at udvikle og understøtte vores 49 bysamfund.
Tilblivelsen af pjecen ”Vores Sted” er et godt eksempel på, hvad et tæt samarbejde mellem Lejre Kommunes borgere kan munde ud i.
De mange workshops hvor et bredt udsnit af virksomheder, borgere og interessegrupper fik rig lejlighed til at give indspark til pjecens tilblivelse, er et af de fineste eks. på hvad borgerinddragelse og nærdemokrati kan bruges til.
Et andet eksempel på udviklingen af nærdemokratiet, er puljen på 1 mill. kr. der er afsat til styrkelse af lokale initiativer i de små bysamfund. Det er også i høj grad værd at nævne det byudviklingsprojekt, som Hvalsø har gennemgået. Her har arbejdsgrupper bestående af lokale borgere arbejdet benhårdt på en lang række af initiativer til forskønnelse og forbedring af livskvaliteten i Hvalsø by.
Et af de seneste tiltag i rækken nærdemokratiske til er oprettelsen af paragraf 17 stk. 4 udvalget til udvikling af bedre velfærd for alle borgere i Lejre Kommune; - hvordan får vi mest muligt velfærd for vores skatte kroner? Til understøttelse af denne proces har der været afholdt en række Camps, hvor interesserede borgere har haft mulighed for at deltage og melde ind med netop deres syn på velfærd.
Denne proces har været med til at sætte Lejre Kommune yderligere på landkortet, og det er vi stolte af.
I kølvandet på drøftelserne om nærdemokrati, opstod der et ønske om nærhed for de borgere, der bor langt væk fra vores rådhuse. For at tilgodese disse ønsker har SF medvirket til, at der nu kører en ”Landsbybus” rundt i vores kommune, så borgere har mulighed for at træffe administrative medarbejdere, sagsbehandlere mv.
SF ønsker også at styrke nærdemokrati i daginstitutioner og skoler. Bestyrelserne skal have styrket deres position og beføjelser inden for rammen af gældende lovgivning. Herunder et styrket samarbejde med det politiske niveau. Bestyrelserne udgør en ressource, og vi i SF betragter jer som medspillere i vores fælles bestræbelser på at skabe et godt og udviklende børne- og ungdomsliv i Lejre kommune. Sammen skal vi skabe skoler og institutioner som vi er stolte af, og som rygtes nær og fjern og tiltrækker nye borgere til kommunen.
Politik er fællesskab og politiske beslutninger træffes ikke af SF alene. Borgerinddragelse kvalificerer de beslutninger, vi, som politikere, skal træffe. Der er forskellige politiske holdninger til, hvor meget brugerinddragelse, der skal være i vores kommune, men i SF vil nærdemokrati og borger inddragelse altid være en mærkesag. Også når der skal træffes svære beslutninger. Når man føler sig hørt og medinddraget, og desuden kender baggrunden for en svær beslutning, er det meget nemmere at forstå og acceptere, hvis det ikke blev helt, som man selv havde ønsket. Det giver større trivsel – og det vil vi i SF.

Christian Plank
Formand SF Lejre
Medlem af Lejre Kommunalbestyrelse
Formand for udvalget for job- og arbejdsmarked
Medlem af udvalget for børn og ungdom
Gruppeformand, SF
Medlem af bestyrelsen på produktionsskolen Kohinoor