25. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Madelungs Grusgrav - en demokratisk udfordring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Madelungs Grusgrav - en demokratisk udfordring
Debat Midtsjællands Folkeblad - 06. marts 2018 kl. 12:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Grusgravning i Hvalsø har i årtier været en udfordring for byens borgere. Senest har BG Stones ønske om at få ændret sin gravetilladelse i Madelungs Grusgrav skabt frustration hos såvel grusgravens naboer som andre i byen. I perioden 1. januar 2007 til 1. juli 2015 var det Lejre Kommune, der meddelte tilladelser og udførte tilsyn ved råstofgravene. Herefter blev det Region Sjælland, der giver tilladelser til råstofgravning i de udlagte områder og dermed giver de vilkår, hvorpå gravningen må foregå.

Regionen ønsker at ændre
Regionen ønsker at ændre kommunens tilladelse, således at det bl.a. bliver muligt at grave stejlere end hidtil. Det skaber stor utryghed, og Hvalsø Bylav har derfor sammen med naboer på både grusgravens vestlige og østlige side anmodet regionen om, at denne tilladelse ikke gives. Hvalsø Bylav mener, at det er problematisk og en demokratisk udfordring, at en beslutning ændres, når en sag går fra en myndighed til en anden. Dette især, når ændringen ifølge vor mening skaber dårligere vilkår end hidtil. Selvom Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet Lejre Kommunes tilladelse, mener regionen, at den kan ændre vilkårene for gravningen.

Det er udelukkende naboer i første række til grusgraven, som er blevet kontaktet i forbindelse med regionens naboorientering. Hvalsø Bylav synes, at sagen er af interesse for langt flere. Det viste et nabomøde om sagen den 25. oktober 2017, hvor langt flere mødte op, end de nu hørte.

Regionen mener, at "Lejre Kommune anses dog ikke for part i sagen". Heldigvis har Lejre Kommune den modsatte holdning, og Udvalget for Teknik & Miljø tager sagen op på sit martsmøde.

Ønsker at grave stejlere
I sin begrundelse for at give tilladelse til at grave stejlere anfører regionen, at det vil skabe ulighed i forhold til de andre grusgrave i regionen. Dvs. at det er vigtigst for regionen, at alle har samme rettigheder, og ikke at der tages hensyn til lokale forhold. Madelungs grusgrav er speciel, da den grænser op til boliger i Hvalsø by. Den er desuden en del af Nationalpark Skjoldungernes Land, og den ligger op til Storskoven, som er et Natura 2000-område.

Grusgraven er i Kommuneplan 2017 udlagt til rekreativt område. Dette område får igen Lejre Kommune som myndighed med gravningens ophør. Det såvel som den manglende færdiggørelse af cykelstien på Roskildevej og usikkerheden ved en stejlere gravning bevirker, at grusgraven har betydning for mange borgere.

Hvalsø Bylav
v/ Gert Fabrin, Tølløsevej 15, 4330 Hvalsø