20. oktober 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kære Ivan Mott, Enhedslisten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kære Ivan Mott, Enhedslisten
Debat Midtsjællands Folkeblad - 02. oktober 2018 kl. 09:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

8. september 2018 deltog jeg i Lejre Høstfestival og havde set frem til paneldebat med de lokale politikere. Debatten omhandlede "Vores natur" herunder hovedpunkterne, 'hvordan får vi mere glæde af den vilde natur og hvordan passer vi bedre på de fælles offentlige arealer'.

Det var en fornøjelse at lytte til de forskellige partiers holdninger, og vi er i store træk enige om, at vi skal passe på naturen og værne om biodiversiteten - hvilket jo absolut gavner vores naturskønne kommune.

Jeg undrede mig dog over en af dine udtalelser, som jeg her vil citere ordret: "For mig er naturen vigtigere end trafiksikkerhed".

Naturen vigtigere end trafiksikkerhed?! Jeg sad med min 6 årige datter ved min side og kiggede ned på hende og tænkte; Ivan har lige sagt at Lejre Kommunes natur er vigtigere for ham end dit liv er!

Intet er vigtigere end trafiksikkerhed! Det gælder for alle aldersgrupper i kommunen - deres liv ER vigtigere end naturen. Jeg vil aldrig betænke mig hvis det gælder om at fælde et 100 år gammelt træ, for at sikre trafiksikkerheden for vores borgere. Vi skal som politikere mindske risikoen for uheld og trafikdrab i et omfang, så det er sikkert at færdes gående, cyklende eller kørende i bil - også hvis det er en indgriben i naturen.

Jeg er utryg ved at du sidder som udvalgsformand for Miljø og Teknik udvalget, men sætter min lid og tiltro til, at de øvrige medlemmer af udvalget ved et simpelt flertal ikke deler din holdning om at "naturen er vigtigere end trafiksikkerhed", når der skal tages beslutninger der omhandler de to ting.

Lotte Greve, Kommunalbestyrelses­medlem for Venstre