19. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jeg tror på fundamentet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg tror på fundamentet
Debat Midtsjællands Folkeblad - 08. november 2017 kl. 15:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Region Sjælland: Forleden deltog jeg i programmet "Debatten" på DR2. Her udtalte en anden deltager, at politikerne bare arbejder for at blive valgt ved det kommende valg. Det er sikkert rigtigt i mange tilfælde, men langt fra i alle. Som eksempel har politikere i regionsrådet med et meget stort og bredt politisk flertal truffet beslutning om den nye sygehusplan med store sygehusbyggerier, som i disse år er ved at blive gennemført i Region Sjælland. Det er en plan, som rækker flere generationer ud i fremtiden med milliard store investeringer til følge.

Og det har nogle steder været en mindre populær beslutning, hvis ikke super- eller akutsygehuset blev placeret i nabolaget. Beslutningen var givet vis svær, men nødvendig for at sikre et samlet sundhedstilbud for hele regionen med højt specialiserede tilbud på færre enheder, og med lokale sundhedstilbud til de mere "lette" behandlinger.

Dermed er alt ikke perfekt. Så langt fra. Men grundstenene er helt bogstaveligt lagt. Jeg tror så meget på fundamentet, at jeg ønsker at stoppe i Folketinget for i stedet at stille mig i spidsen for at bygge oven på og eventuelt lave tilbygninger efter behov.

Jacob Jensen (V), kandidat til posten som formand for Region Sjælland