28. oktober 2020
Tomas Lindholm. Arkivfoto
Tomas Lindholm. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præsteklumme: Når man opdager bjælken for sent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præsteklumme: Når man opdager bjælken for sent

Kald mig bare en arrogant idiot - Det er sådan jeg føler mig for tiden!

Debat Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 27. september 2020 kl. 06:00
Af Tomas Lindholm, præst i Strandvejskirken, Humlebæk

Forleden sad jeg i et venteværelse på hospitalet og ventede på en samtale som jeg skulle deltage i. Ved siden af mig sad en dame jeg ikke har set før, og pludselig ser jeg hende drikke af min drikkeflaske!!! Jeg skylder at sige at jeg for nyligt fik min fine aluminiums-drikkeflaske af en god ven og den har fulgt mig trofast siden.

Jeg aner ikke hvordan man skal reagere i sådan en situation og jeg rykker bare lidt rundt på min stol, rømmer mig (uden at det skal lyde som hoste, det er jo bandlyst i disse tider). Jeg er ret konfliktsky og kan ikke finde ud af hvordan jeg skal konfrontere damen, så jeg vælger at vise i handling at hun har begået en fejl. Jeg række ud mod flasken, mens jeg stirrer stift på hende. Tørrer åbningen med min ene hånd og drikker en tår af flasken - hvorefter jeg placerer flasken lidt tættere på min plads, end den stod før.

Damen reagerer ikke, hun kigger bare mærkeligt på mig og læser videre i Familie Journalen. Jeg forestiller mig at hun nu sidder og græmmer sig indvendig, efter at have opdaget at hun har drukket af en fremmed mands flaske. Og jeg beslutter mig for at lade det være ved det og sender i stedet en SMS afsted til en af dem jeg skal mødes med.

Jeg bliver dog afbrudt af damen, som endnu engang rækker ud efter flasken, aftørrer den med noget der kunne ligne en vådserviet - men sikkert er en spritklud, og efterfølgende drikker endnu engang af min flaske! Jeg stirrer på hende imens, sikkert med et lidt foragteligt blik. Da hun stiller flasken fra sig - tættere på hendes plads, end på mig. Rækker jeg resolut ud, tager fat i flasken og vender mig for at putte den i min taske... Og her opdager jeg så at man nye drikkeflaske, allerede ligger i min taske!

Jeg lærte noget den dag - Jeg faktisk mange ting. For den situation mindede mig om tidligere oplevelser hvor jeg har båret mig dumt ad. Hvor jeg har konfronteret andre, tænkt mit, været forarget over andres opførsel og helt sikkert virket fordømmende - før jeg overhovedet tjekkede hvad jeg havde i min egen taske.

Tidligere har jeg været ALT for hurtig til at svare på mails, med en lettere irriteret tone. Jeg har lagt bøger væk før jeg var færdig (det er ellers svært for mig), fordi jeg var så dybt uenig. Jeg har endda lagt røret på i telefonsamtaler fordi jeg var provokeret. Og dertil kommer de mennesker som jeg har undgået, møder jeg aldrig har deltaget i og debatter jeg har opgivet på forhånd. Og grundlæggende handler det ikke om, om jeg havde ret eller ej.

Men om at jeg ikke først tjekkede hvad jeg havde i min egen taske. For hvor ofte er det ikke sket at jeg har taget fejl? At jeg måske havde truffet en anden beslutning, hvis jeg først havde tjekket min egen taske, eller kigget mig selv i spejlet.

Jesus sagde: Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? (Matthæusevangeliet 7:3) Nu tror jeg pludselig at jeg forstår lidt mere hvad det betyder. Jeg tjekker i hvert fald tasken først, hvis det sker igen!

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?