19. september 2020
Tomas Lindholm. Arkivfoto.
Tomas Lindholm. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præsteklumme: Helvede på jord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præsteklumme: Helvede på jord
Debat Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 13. september 2020 kl. 06:00
Af Tomas Lindholm, Præst i Strandvejskirken, Humlebæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Uanset hvordan man forholder sig til Helvede, så kan de fleste blive enige om at det ikke er et rart sted. Et sted som står meget i kontrast til det vi drømmer om og længes efter.

Det meste af min liv har græske øer været forbundet med ferie, sol og afslapning. Store feriehoteller så tæt på stranden som det var muligt. Tavernaer, kolde øl og lokale specialiteter.

Den græske ø; Lesbos har omkring 100.000 beboere, for nogle år siden var tallet 85000. De sidste, 15000 er nemlig flygtninge, som har haft midlertidig bopæl i flygtningelejren 'Moria', på grænsen til Tyrkiet. Lejren rummer officielt 12600 mennesker, men har også kun officielt plads til omkring en fjerdedel af dem. Her bliver køen til toilettet timelang og madkøen endnu længere.

...og pludselig blegner all-inclusive ferier, overfyldte badestrande og brok over køen i supermarkedet. Helvede på jord, bliver pludselig mere end en talemåde.

Det eneste Moria-lejren kan bryste sig af, er at være Europas største flygtningelejr. I øvrigt ville verdens største hotel godt kunne rumme de 15000 mennesker - Problemet er bare at det hotel ligger i Malaysia, langt væk fra flygtningelejre.

Når jeg læser om 'Moria' har jeg allermest lyst til at bladre videre i avisen og læse om noget andet (Helst nogen sportsresultater som ikke udfordrer min moral og etik). Men det her er mennesker - faktisk tyder det på at omkring halvdelen endda er børn, som er flygtet fra vilkår og krig som gjorde livet uudholdeligt, mod en fremtid som tegnede lys, men som pt. har vist sig at være lige så skidt som det de kom fra.

For et par dage siden brændte 'Moria' - og den flygtningelejr, som allerede havde umenneskelige og dårlige forhold har nu endnu ringere. Og midt i det hele er der verdensomspændende pandemi - så gør at forholdene bliver endnu mere besværlige. Berøringsangsten stiger og der hvor mennesker mest af alt havde behov for et kram, bliver det pludselig forbundet med smittefare at række armene ud.

Jeg ville ønske jeg havde løsninger til at ændre situationen, det har jeg ikke - Men jeg tror ikke at 'Moria' lejren først og fremmest er et politisk problem, selvom der nok kræves en politisk løsning. Der skal mere til. Jeg tror først og fremmest der er behov for almindelig medmenneskelig omsorg, så vi rækker ud mod dem som har behov for hjælp. På alle planer. Heldigvis ved jeg at Mellemfolkeligt Samvirke, Røde Kors og lignende organisationer er tilstede og gør en stor forskel - også midt i det nuværende kaos.

For 10 år siden skrev Sys Bjerre en støttesang til ofrene efter jordskælvet på Haiti - Et jordskælv som ramte op mod 3 millioner mennesker. Lige nu er tæppet trukket væk, under tusindvis af flygtninge:

"Skrøbeligt fundament, så nemt ramt af det sorteste uheld -

Jeg vil hente himlen ned til dem, hvis kræfter ikke række selv".

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?