28. februar 2020
At brede 5G ud over blandt andet Fredensborg kaster os alle ud i et gigantisk - og betænkeligt - eksperiment, mener Charlotte Ryø.
At brede 5G ud over blandt andet Fredensborg kaster os alle ud i et gigantisk - og betænkeligt - eksperiment, mener Charlotte Ryø.
Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi kommer alle med i et gigantisk eksperiment

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi kommer alle med i et gigantisk eksperiment
Debat Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 13. februar 2020 kl. 11:00
Af Charlotte Ryø, Vilhelmsro 441, Fredensborg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere og flere byer siger fra over for 5G.

arrow Læs også: DEBAT: Byrådet løber ikke med klimaprisen

Det blev for nyligt annonceret her i Uge-Nyt, at TDC vil starte opsætningen af 5G i Fredensborg.

"Nu skal vi nemlig have endnu hurtigere internet - hurra!" Men hvad er prisen? Har byrådet overhovedet overvejet, hvad de udsætter byens borgere for? Har de sat sig ind i, hvilke potentielle skader og dermed udgifter, en så massiv stråling i det offentlige rum kan medføre? Miljømæssige konsekvenser? El-udgifter? Datasikkerhed? Et ikke-kablet netværk vil meget lettere kunne udsættes for hacking, og vi har da datalæk nok i forvejen.

Vi kommer alle - ligegyldigt om vi ønsker det eller ej - med i et gigantisk eksperiment, og vi kan ikke engang sige nej eller lukke vores dør, for den radiofrekvente stråling vil være allestedsnærværende.

Rapporter fra andre byer i Europa viser, at byråd i stigende grad siger fra, som for eksempel i Bruxelles. I 2019 afviste Bruxelles lokalregering at hæve grænseværdien for mobilstråling i det offentlige rum fra 6 til 14,5 Volt per meter, og den nu forhenværende miljøminister, kristendemokratiske Céline Fremault, begrundede det med, at indbyggerne ikke skulle være citat: "Guinea Pigs for 5G".

Hendes efterfølger har fastholdt beslutningen.

Syv hollandske byer har modsat sig udrulning af 5G pga. bekymringer om sundhed og sikkerhed. En borgmester i kommunen Lozzolo nær Milano har simpelthen forbudt 5G. Borgmesteren har underskrevet et dokument, hvor han forbyder test af 5G-udstyr samt installering af 5G-sendere på kommunens arealer. En anden borgmester nord for Rom har gjort det samme. Fra Schweiz, som har startet 5G op på 102 lokaliteter i landet, begynder der nu at komme rapporter om folk, der bliver syge. Det fransk-schweiziske blad L'Illustré har interviewet folk i Geneve, efter de har fået 5G, og de fortæller om alarmerende symptomer.

Voksende modstand ses over hele verden, og alligevel hævder industrien, at "alt er fint". Men hvorfor bruger teleindustrien så over 100 mio. dollar årligt på lobbyarbejde i Washington for at kvæle enhver rapport, der viser helbredsskader fra mikrobølgestråling?

En ny rapport er netop kommet fra EU, hvor der virkelig rejses skepsis omkring hele projektet, og der opfordres bl.a. til meget mere forskning, kabling i skoler og børneinstitutioner og øget hensyn til børn og gravide.

Sidste år kom en dansk miljøadvokat med en rapport, der bl.a. konkluderede, at elektromagnetisk stråling allerede er skadeligt og i fremtiden potentielt vil være endnu mere skadeligt for insekter, fugle og plantelivet med udrulning af 5G pga. højere frekvenser samt den øgede strålingsmængde på estimeret 15-20 pct."

Kilde til ovenstående bl.a.: www.stop5g.dk.

arrow DEBAT: Hvor er visionerne for Humlebæk?
15. februar 2020 kl. 07:00 Opdateret: kl. 16:33
arrow DEBAT: Lad os høre sandheden om vores plast
14. februar 2020 kl. 08:00 Opdateret: kl. 12:54