24. oktober 2020
At fastholde den eksisterende bygning i byggefelt D som fælleshus virker malplaceret, mener Agenda 21 foreningen om Ulriksdal-byggeriet, der er på tegnebrættet. Screendump: Fredensborg Kommune
At fastholde den eksisterende bygning i byggefelt D som fælleshus virker malplaceret, mener Agenda 21 foreningen om Ulriksdal-byggeriet, der er på tegnebrættet. Screendump: Fredensborg Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Udseende er vigtigere end hensynet de kommende beboere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Udseende er vigtigere end hensynet de kommende beboere
Opdateret 17. september 2020 kl. 07:09
Debat Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 17. september 2020 kl. 07:00
Af formand, Finn Langgaard, på vegne af Agenda 21 Foreningen

I forslaget til lokalplan F123 for Ulriksdal (tidligere Armada og Menu-grunden) har man placeret en 3-etages bygning med lejligheder direkte ud til hjørnet af Hillerødvejen og Kongevejen - uden nogen mulighed for afskærmning af trafikstøjen fra de to stærkt trafikerede veje. Rute 6 - Hillerødvejen - er en statsvej med en årsdøgntrafik på ca. 16.000 biler.

Det er gjort helt bevidst - det er direkte anført i planforslaget, at de gældende støjkrav næppe kan overholdes.

Alligevel er det bestemt, at arealets nuværende udseende som park skal videreføres via et bælte af buske og træer mellem vejarealerne og den 3-etages bygning. Der er reelt ikke mulighed for at etablere nogen form for støjskærm mellem vejene og bygningen. Normalt placerer man derfor boliger i større afstand fra støjkilden, idet afstand i sig selv mindsker støjen.

Altså er arealets udseende som park og ønsket om flest mulige boliger prioriteret højere end hensynet til de kommende beboere!

Er det ikke byrådets opgave at sikre bedst mulige levevilkår for kommunens kommende borgere?

Vil man tage hensyn til bygherrens ønsker, kan man i stedet øge højden på den planlagte bygning i byggefelt A (langs Kongevejen syd for den eksisterende bygning). Tilsvarende kan man udnytte byggefelt D (som ligger parallelt med byggefelt A, men bag dette i forhold til Kongevejen).

At fastholde den eksisterende bygning i byggefelt D som fælleshus virker malplaceret. Så stor historisk værdi kan et tidligere frugtlager ikke have - og fælleslokaler kan jo ligge i stueetagen i en af blokkene - eller bygges separat op mod rundkørslen, hvor de så kan fungere som støjskærm for den øvrige del af byggeriet.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?