24. september 2020
Grethe Troensegaard. Arkivfoto.
Grethe Troensegaard. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Sigende børnetal - og hvad så?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Sigende børnetal - og hvad så?
Debat Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 14. august 2020 kl. 16:00
Af Grethe Troensegaard, Frederikkevej 6, Humlebæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var med stor, stor forundring, at jeg erfarede, at Børne- og skoleudvalget nu har fundet ud af, at der er (for?) mange børn i Humlebæk, der mangler en børneinstitution.

arrow Læs også: DEBAT: Det er dejligt at børnefamilier flytter til, og at børnetallet stiger

Det er et faktum, som mange af os har kendt i flere år, og derfor hørte vi også for et år siden, at det skulle undersøges, om der kunne findes en midlertidig lokation for børnehaven bag ved Humlebæk bibliotek, medens man vener på at bygge en ny og større institution.

Nu, et år efter, erfarer vi, at man - som én af de muligheder der undersøges - vil anbringe en transportabel børneinstitution imellem biblioteket og den nuværende institution. Denne transportable løsning skulle eksistere i 5 år.

Sikkert en god idé, bortset fra at det vist er den almindelige erfaring, at sådanne nødløsninger ofte ender med at blive stationære, for om 5 år ser det nok anderledes ud med børnetallet, og der er måske ikke råd til at bygge en ny institution til Humlebæks børn.

At det på en anden måde er en ikke så god idé, skal ses i sammenhæng med planerne for Humlebæk Bymidte. Hvis man interesserer sig lidt for, hvad der sker og er sket i Humlebæk, vil man huske, at kommunen udbød Humlebæk bibliotek til salg. Var der masser af interesse? Nej, der var absolut ingen interesse, idet et salg af Humlebæk bibliotek kræver, at der bliver yderligere kvadratmetre til rådighed, hvilket kræver, at såvel det nævnte tomme areal som børneinstitutionen skal inkluderes i udbuddet.

Derfor var jeg meget forundret over, at det nævnte forslag om en midlertidig løsning overhovedet kom på bordet, hvilket kunne indikere, at børneforvaltningen ikke kender til de planer, der ligger for Humlebæk Bymidte.

En udvikling af Humlebæk Bymidte kræver, at biblioteket sælges - dernæst går man over til at diskutere bibliotekets flytning til det tidligere posthus, og - endelig - kan man beslutte, hvilke ændringer der i øvrigt skal finde sted i Humlebæk Bymidte.

Derfor er det betryggende, at borgmesteren har udtalt, at der skal ikke indføres en hovsa-løsning for børneinstitutionen i Humlebæk, og at planerne for Humlebæk Bymidte står ved magt.

Som en sidebemærkning: det siges på vandrørene, at forældre planlægger en privat børneinstitution i Humlebæk. Det kan så passende være endnu et tillæg til blandt andet de ordninger for hjemmepasning , der planlægges.

Sluttelig: Rør' ikke ved planerne for Humlebæk Bymidte. Det er indviklet nok i forvejen.

arrow DEBAT: Stigende børnetal? - vi vidste det jo godt
12. august 2020 kl. 11:00 Opdateret: kl. 10:46
Har debatten om sexisme taget overhånd?