16. juli 2020
Per Arnoldis skulptur skal placeres ved Peder Mads strand syd for Sletten Havn, mener Ole Kamberlund. Arkivfoto.
Per Arnoldis skulptur skal placeres ved Peder Mads strand syd for Sletten Havn, mener Ole Kamberlund. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Per Arnoldi´s skulptur skal ligge på Peder Mads strand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Per Arnoldi´s skulptur skal ligge på Peder Mads strand
Debat Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 30. juni 2020 kl. 06:00
Af Ole Kamperlund, Humlebæk strandvej 137 B, Humlebæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kystdirektoratets ønske om, at skulpturen placeres ved Mikkelborg Strandpark, er et tegn på, at de ledende personer i Kystdirektoratet ikke har kontakt med historien.

Transporten af danskere med jødisk tro skete mange steder fra. Jeg skal ikke kunne sige om det også skete fra Mikkelborg. Det er muligt, men lyder usandsynligt, idet Gestapo havde et politikontor i nabolaget.

Desværre er disse flygtninge, danske borgere med den konkrete viden borte. De kan ikke spørges. Andre ej heller. Men det kan efterkommerne. Folk, fiskere fra Sletten, hvis fædrene ophav har fået fortalt om den tid, kan spørges og de bekræfter at man flygtede fra Sletten.

At man flygtede og transporteredes til Sverige fra Sletten er sikkert. Nagelfast viden. Følgende fortælling, som jeg selv har fra en af de overlevne bekræfter det.

For 5 år siden var jeg på en kultur rejse i Mellemøsten. Titlen var: " I Kristendommens Spor". Altså ikke en badeferie. På turen mødte jeg en spændende og meget vidende person. Det viste sig, at han før sin pensionist tilværelse, havde været ambassadør i Østeuropa, samt i Nordafrika. Dette sagt for at læseren skal forstå, at denne pensionist ikke bare var et tilfældigt sludrechatol. Fyldt af historier.

Under vores samtaler blev han klar over, at jeg kom fra Sletten. Jeg boede i området. Havde min gang i Sletten. Og kendte til geografien. Det bevirkede, at han at fortalte om. - sin pureste ungdom, barndom, - og om d oplevelser, han havde haft, da han var 10-12 år tilbage i 1943. Året, hvor danske borgere med jødisk tro blev eftersøgt af Gestapo og dansk politi med henblik på deportation til Kz-lejrene i Tyskland.

Min samtale ven huskede glimrende Sletten, og han kunne fortælle, at han, hans søskende og forældre var blevet skjult i Sletten, i Gylfe , samt andre steder, medens man have ventet på overfart til Sverige. Opholdet varede en god uge. Det havde ikke været let at komme over Sundet, at komme fra land. Havnen kunne ikke benyttes, idet Havnefogeden, på den tid, havde en slags politimyndighed. Havnefogeden skulle indberette uregelmæssigheder og sikket også mistanker om overfarter til Sverige. Dette pres skulle tages af deres skuldre.

I stedet for afsejling fra havnens beskyttende moler, blev der forsøgt afgang fra Bjerre Strand, hvor der er så dybt, at man kan sejle helt ind til kysten. 2 gange mislykkedes det herfra. Ikke pga. af vejr, men opståede farlige situationer. Lykken blev også prøvet ved Peder Mads, og det var herfra det lykkedes. Stranden ved Peder Mads er som bekendt lavvandet. Så man måtte vade langt ud. Det har sikkert påkaldt sig megen opmærksomhed. Men over kom familien.

Hjemkommet fra kulturrejsen holdt vi vores kontakt ved lige. Jeg fik undersøgt alle de geografiske punkter og skjulesteder hans families havde benyttet sig af i ventetiden.. Jeg fik sendt en hilsen og en invitation om en frokost i Bådeklubben i Sletten, samt en invitation til at hilse på personer, som havde viden og kendskab til den tid.

Desværre blev det ikke til noget. Ærgerligt! Personer fra den tid har det med at dø. Deres alder er høj.

Derfor skal en eller anden vinkelskriver i Kystdirektoratet ikke slippe af sted med at give afslag på grund af "Strandbeskyttelseslinier". Her som i andre forvaltningsgrene findes der en rigid tanke tomhed, som virker provokerende på folk.

Det ville være klædeligt, hvis der gik en besked fra Kulturministeren eller en anden minister med kompetence for området, ud til "Vinkelskriverne "fra Kystdirektoratet, om at man tog over og ved selv syn kiggede på Sletten og mindesmærkets placering.

Peder Mads, som er en gammel stejleplads. Brugt kommercielt af fiskerne igennem tiden til tørring af net.

I dag er det et søgt badested med iskiosk og mange mennesker. Netop derfor skal skulpturen placeres ligge her midt iblandt folk. Den skal ses. Den skal minde. Den skal vække tanker. Den skal åbne samtalen.

Efter den glimrende artikel i avisen i uge 25 og efter samtaler med folk i Sletten, er herfra stor ros til Borgmester Thomas Lykke Pedersen og Kulturrådsformand Ulla Hardy-Hansen, for den energi og det arbejde de lægger i sagen. Jeg kan kun forstille mig, at der er bred opbakning i byrådet.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?