10. juli 2020
Flemming Bernhard Priem, Pensioneret civilingeniør. Privatfoto.
Flemming Bernhard Priem, Pensioneret civilingeniør. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Nu sveder jordkloden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Nu sveder jordkloden
Debat Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 12. maj 2020 kl. 06:46
Af Flemming Bernhard Priem, Pensioneret civilingeniør, Jellerød Have 25, Kokkedal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ingen kan vel være i tvivl om, at Jorden i dag er udsat for klimaændringer. De kan være naturlige eller menneskeskabte. Næste alle klimaforskere er nået til det resultat, at klimaændringerne helt overvejende er menneskeskabte.

Hvis verden skal gøre noget, må der sættes ind på mange fronter, og det gælder især de store udledere af klimagasser: USA, EU, Kina og Indien, som i dag udleder størstedelen af Jordens klimagasser: CO2 , metan, lattergas m.m. Disse gasarter bevirker, at Jorden holder på den varme, der kommer fra Solen, i stedet for at blive reflekteret til himmelrummet. Uden denne "varmepude" ville Jorden være en isklode. Der er altså tale om en fin balance mellem den modtagne solstråling og den reflekterede stråling. Denne balance søges opnået ved mange samtidige tiltag.

For Danmark er målsætningen, at udledningen af klimagasser skal være reduceret med 70%

i 2030 i forhold til niveauet i 1990, samt at Danmark i 2050 er helt overgået til vedvarende energi. Ind i årene mellem 2020 og 2050 fastsættes delmål, som skal sikre at endemålet opnås.

I disse år har vejret ændret sig med mere ekstrem regnvejr og voldsomme regnskyl, kraftigere storme og længere perioder med tørke samt oftere frostfrie vintre. Siden overgangen til det industrielle samfund siden 1800-tallet er den gennemsnitlige, globale temperaturstigning været 1,6 grader. Og ser ud til stadigvæk at stige. Derfor er det absolut nødvendigt, at hele verden gennem FN´s Klimapanel sætter ind mod den fortsatte stigning.

Det er især nødvendigt at være opmærksom på de såkaldte feedback-effekter ( positiv tilbagekobling), der f.eks. gør sig gældende i de arktiske og antarktiske områder, hvor isen smelter med mange kubikkilometer is om året. Her vil det mørkere hav optage varme og ikke reflekterer sollyset (Jordens albedo) så godt som isen.

Et andet eksempel er den frosne tundra i Sibirien og Alaska, hvor metan fra undergrunden frigives, når tundraen bliver varmere som følge af klimaændringerne. Metan er en langt kraftigere klimagas en CO2, og også her der tale om en selvforstærkende effekt.

Et tredje eksempel er den globale havvandsstigning som følge af at havvandet udvider sig med stigende temperatur Det er beregnet, at havvandet i Danmark stiger med ca. 3 mm om året, og vil i slutningen af dette århundrede blive omkring 2 meter.

Af de mere subtile problemer kan nævnes, at variationer, der er relateret til magnetiske ændringer påvirker geologisk aktivitet, undersøiske vulkaner etc.

Når vi tager alle disse forhold i betragtning, så er coronakrisen nok meget vigtig, og forhåbentlig snart overstået, men klimaændringerne betinger menneskehedens eksistens på

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?