3. juni 2020
Michael Huusom efterlyser et ugentlig nyhedsbrev for ældre fra Fredensborg Kommune.
Michael Huusom efterlyser et ugentlig nyhedsbrev for ældre fra Fredensborg Kommune.
Foto: Finn Broendum
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Hjemmefra ... hvor ellers?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Hjemmefra ... hvor ellers?
Debat Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 04. april 2020 kl. 06:14
Af Michael Huusom, Havrevænget, Kokkedal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Min hustru og jeg som begge er over 70 år studerer, efter vilje, evne og formodet behov, metoder til at beskytte os selv, vores kære, de nære venner og andre medborgere i kommunen. Det gør vi hjemmefra ... hvor ellers.

Hver dag sidder vi i hjemmet og følger med i dagens smitte-statistikker.

Vores Statsminister, Sundhedsstyrelsen og andre kloge personer rådgiver os med timers mellemrum via radio og TV. På internettet kan man tilmed læse overskrifter fra andre landes nyhedsmedier.

Vi kan risikere at blive smittet nu ... og vi (60 % af befolkningen) bør senere blive smittet med Coronavirus (Covid-19) har vi læst, set og hørt via medierne. Flokimmunitet er betegnelsen. Det lyder da grimt. Mon vi klarer dette?

Samtidig tænker vi:

- Godt vi er to (mand og kone) til at tolke og omsætte de mange informationer. Hvor må det være svært i dagliglivet at være ene ... og dermed "på fysisk afstand af alle andre".

- Den enkeltes "mentale sundhed" er i forlængelse af "ensomheden" en voldsom udfordring.

- Om få uger vil vi ... hjemmefra ... når Danmark begynder at lukke op, kunne se forfærdelige situationer fra jordens tætbefolkede lande og byer. Sundhedssystemer er brudt ned, værnemidler er ikke nået frem eller er sluppet op, vand og føde slipper op, enhver bliver sig selv nærmest, selvjustits, vold og våben tages i brug. Det bliver grimt.

Vi to gamle har hørt forslag om at ... læse flere bøger, strukturere hverdagen, deltage i morgensang på TV og radio, gøre rent, rydde op, ordne have, få frisk luft via gåture og meget andet. Det gør vi så.

Og, for en gangs skyld, er vi glade for "de sociale medier", som kontakt til familien og netværk.

Vi efterlyser:

- Lokal Corona-Statistik som beskriver de samme tal for Fredensborg Kommune som oplyses for hele Danmark og andre lande. En statistik som også forholder sig relativt til antal indbyggere. Eksempel USA contra EU ... altså ca. lige mange indbyggere.

- Opdaterede lokale kommunale tal for klimaregnskabet nu hvor fly og trafik i verden er "gået i stå". (CO2, NOx m.v.).

- Sundhedsstyrelsen mener ikke der er evidens for at mundbind beskytter. Er der evidens for at det er skadeligt? Er hjemmelavede én-gangs mundbind skadelige? De har signalværdi over for dem vi møder i det offentlige rum.

- Vi savner positive lokale historier i lokale medier. Hvilke og hvordan yder lokale firmaer, forretninger, kommunens afdelinger, foreninger, enkeltpersoner, med flere ... den særlige og ekstraordinære indsats mod Covid-19? (Coloplast f.eks.).

- At kommunen udgiver et ... indtil videre ... ugentligt "Nyhedsbrev for Ældrebefolkningen". Vi opfordrer alle ældre med adgang til internettet om at abonnere på dette nyhedsbrev.

Pas på jer selv og jeres nærmeste ... hjemmefra ... naturligvis

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?