16. juli 2020
"Borgerne blev ikke hørt på det digitale borgermøde," skriver Finn Zøllner i dette indlæg. Arkivfoto: Fredensborg Kommune
"Borgerne blev ikke hørt på det digitale borgermøde," skriver Finn Zøllner i dette indlæg. Arkivfoto: Fredensborg Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Borgerne blev ikke hørt på det digitale borgermøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Borgerne blev ikke hørt på det digitale borgermøde
Debat Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 29. juni 2020 kl. 09:42
Af Finn Zøllner, beboer på Niverødgården
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu må borgerne i Fredensborg Kommune håbe, at samtlige byrådsmedlemmer sætter sig ordentligt ind i Lokalplanforslag N106 vedr. udvidelsen af Per Gyrum Skolen. Fordi efter det digitale borgermøde kan man som borger kun konkludere, at ejeren af skolens bygninger og skolens bestyrelse kan gøre, nøjagtig som de vil.

På mange, mange spørgsmål lød svarene : "det dækkes ikke af lokalplanforslaget, det vedrører ikke lokalplanforslaget, det er lokalplanforslaget uvedkommende og lignende svar". Der er åbenbart udskrevet en blankocheck til ejeren af Per Gyrum Skolen.

Det var pinagtigt at overvære, hvordan der ikke blev svaret på borgernes indsendte spørgsmål og talt uden om. Ingen spørgsmål blev læst op i sin fulde længde eller ordlyd. Der blev ikke givet reelle svar på de mange konkrete og relevante spørgsmål, der blev stillet til bl.a. trafikanalysen (antal parkerings pladser og antal biler), antal af elever på skolen (200 elever i lokalforslaget, 300 i skolens brev til forældre), krav til en evt. ny skolebygning, støjproblemer og vigtigst af alt afhjælpning af disse problemer. Vi borgere står stadig tilbage med mange ubesvarede spørgsmål efter det digitale borgermøde.

Flere borgere indsendte under mødet flere relevante uddybende spørgsmål til svarene, men de blev ikke taget op. Dette til trods for, at mødet blev afbrudt efter halvanden time med begrundelsen, at der ikke er flere spørgsmål. Vi beboere, der har indsendt spørgsmål, ved at der var mange og relevante spørgsmål, som ikke blev taget op.

Derfor kære Byrådsmedlemmer. Sæt jer nu godt ind i sagerne og foretag jeres egen objektive vurdering om fornuften i, at skolen skal have lov til at lave storskole midt inde i et tæt bebygget boligområde - både i forhold til de menneskelige, økonomiske, trafiksikkerhedsmæssige og støjmæssige aspekter.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?