6. juli 2020
"Selvom vi I byrådet bryster os af at administrere en grøn kommune, afspejler dette sig på ingen måde i det fremlagte lokalplanforslag," skriver debattørene i dette indlæg. Illustration: Fredensborg Kommune
"Selvom vi I byrådet bryster os af at administrere en grøn kommune, afspejler dette sig på ingen måde i det fremlagte lokalplanforslag," skriver debattørene i dette indlæg. Illustration: Fredensborg Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Betontænkning i mursten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Betontænkning i mursten
Debat Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg - 25. maj 2020 kl. 07:15
Af Venstres byrådsgruppe v/Lars Egedal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sammen med mange andre ser vi i Venstre frem til gennemførelsen af den stort anlagte fornyelse af Nivå Bymidte.

arrow Læs også: Debat: Klima- og miljøvenlig Nivå Bymidte

Men selvom vi I byrådet bryster os af at administrere en grøn kommune, afspejler dette sig på ingen måde i det fremlagte lokalplanforslag. Udover at det ikke er fremtidssikret i byindholdet (for få P-pladser, ingen daginstitutioner og intet sundhedscenter), er det baseret på forældede materiale-dogmer uden sans for den tid og virkelighed, vi lever i.

Eksempelvis lægger planen op til, at 85% af facaderne skal være i mursten. Og der er forbud mod solenergianlæg på facaderne, ligesom der i visse dele af tagene er krav om tegltag.

Fakta: mursten, tegl og beton er tæt på at være de mindst bæredygtige byggematerialer, man kan finde. Tegl kan naturligvis være en tydelig del af indtrykket - byens historie taget i betragtning - men solceller fås bl.a. i gennemsigtige varianter ligesom almindeligt glas, og det vil være naturligt for en klimakommune at anvende denne teknologi.

Lad os slå fast: Ude i verden opføres nye bygninger i mange andre materialer i høj æstetik, og med bæredygtighed i højsædet - hvad er der f.eks i vejen med levende grønne facader? Og hvad er der galt med at supplere mursten med træ - et ældgammelt og klimavenligt byggemateriale?

At byrådet samtidig bryster sig af at leve op til både FN´s mål om bæredygtighed og byrådets eget arbejdsgrundlag "bæredygtige byer", er efter vores opfattelse "Kejserens nye Klæder".

Hvorfor acceptere, at Lokalplanen på ingen måde lever op til kommunens vedtagne arkitekturpolitik, som klart tilsiger bæredygtighed i byggeri?

Lad os få en ny bydel med liv i, men lad os ikke i processen glemme, at vi er en kommune med høje mål for bæredygtighed - i det daglige - men naturligvis også i valget af materialer og udformning af de mange nye bygninger i Nivå.

Venstre vil fortsat kæmpe for, at bæredygtigheden kommer i fokus i Nivå, og vi håber, mange borgere vil give deres mening til kende i høringsfasen, så vi kan få den bydel vores børn og børnebørn vil takke os for, og som vil kunne danne skole for andre bysamfund i hele verden.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?