9. august 2020
Inge Messerschmidt, Dansk Folkeparti
Inge Messerschmidt, Dansk Folkeparti
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Den gode tone

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Den gode tone
Debat Lokalavisen Frederikssund - 21. juli 2020 kl. 17:43
Af Inge Messerschmidt, Gruppeformand, Dansk Folkeparti
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I det politiske liv er det ikke altid, vi er enige. Vi er røde, og vi er blå. Og vi er forskellige partier med forskellige holdninger til den enkelte sag.

Og sådan skal det jo være, for ellers ville der ikke være behov for mere end et enkelt parti.

En ting er som sagt, at vi ikke er enige. En anden ting er, at vi måske ikke altid synes, at de andre har gjort det godt nok. At de ikke er lige så dygtige som en selv. Det er fair nok.

Men derfor kan vi godt tale ordentligt til hinanden. Jeg har ikke lyst til at blive råbt af. Eller opleve at der bliver råbt af andre. Jeg har ikke lyst til at blive talt til som en andens hund derhjemme. Det er ikke ok.

Det er muligt, at det giver et kick, når man højtråbende sender den ene svada efter den anden over bordet.

Det er muligt, at det giver et kick at nedgøre andre på den anden side af bordet med diverse ukvemsord.

Det er muligt, at det giver et kick at fremhæve sig selv foran andre.

Og så længe man får lov at opføre sig på den måde, fortsætter man.

Min opfordring i sommervarmen er dog, at det er ok at være uenige. Men vær det på en ordentlig måde. Folk lytter mere, når man taler pænt. Så er der plads til en dialog. En højtråbende lille terrier er bare p.... irriterende.

Der er ingen, der bliver hverken bedre eller større af den opførsel.

Så lad os holde den gode tone både i byrådssalen og andre steder.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?