6. april 2020
Klaus Hækkerup kalder forløbet  omkring merudgifterne til en kommende svømmehal en skandale.
Klaus Hækkerup kalder forløbet omkring merudgifterne til en kommende svømmehal en skandale.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Svømmehalsskandalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Svømmehalsskandalen
Debat Lokalavisen Frederikssund - 21. marts 2020 kl. 15:09
Af Klaus HækkerupStrandhøjen 143600 Frederikssund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er rigtig, rigtig ærgerligt at Frederikssund Kommune under ledelse af borgmester John Schmidt Andersen, efter Vinge-skandalen nu igen har bragt sig i en situation, hvor der skal betales ekstra i erstatning til en entreprenør, denne gang for forsinkelse af svømmehallen.

På trods af skriftlige kommentarer og spørgsmål såvel fra pressen som fra borgere, har vi endnu ikke fået at vide, hvorfor kommunen skal betale 13 millioner kroner ekstra til entreprenøren. Det fremgår ganske vist af Frederikssund Kommunes pressemeddelelse af 5. februar 2020, at svømmehalsbyggeriet har været forsinket på grund af en sen byggetilladelse og en række praktiske forhold. Men ingen nærmere forklaring.

Men hvordan/hvorfor kan kommunens byggetilladelse blive forsinket, når kommunen har gennemført et udbud af byggeriet og selv står som bygherrer?

Hvad er det for "praktiske forhold", der ikke var forudset, da kommunen udpegede byggestedet og besluttede projektet?

Men svømmehalsskandalen ligner også Vinge-skandalen ved, at enhedslistens byrådsmedlem Pelle Harrild-Andersen, igen er blevet chikaneret af borgmesteren, selv om hans oplysning om merudgiften for kommunen på 13 millioner kroner, blev afgivet i god tro efter kontakt med byrådssekretariatet.

I det hele taget ser det ud til, at borgmesteren søger at dække over fejl og forsømmelighed i forvaltningen (og hos ham selv) ved at anklage et byrådsmedlem for brud på tavshedspligten. Et byrådsmedlem, hvis eneste "forbrydelse" blot består i at oplyse borgerne om den merudgift, der er pådraget kommunen. Men denne merudgift ønskede borgmesteren måske også at holde skjult. I hvert fald forekommer det mig vanskeligt at kalde en sådan oplysning for et brud på tavshedspligten!