19. september 2020
Computer debat1
Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Midt i en Corona tid: Frederikssund Kommune har set sit snit til en række nye naturforringelser.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Midt i en Corona tid: Frederikssund Kommune har set sit snit til en række nye naturforringelser.
Debat Lokalavisen Frederikssund - 06. august 2020 kl. 11:36
Af Ralph Sonne, Forfatter, cand.scient. i biologi, geografi og geologi. Tulipanvej 8, DK 3600 Frederikssund.
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi borgere og vore grønne foreninger har haft meget at tænke på i denne tid. Byrådet har haft travlt ved tasterne. Jeg ser en række eksempler på tragi-komiske dispensationer og aktiviteter, som er betalt af borgerne.

1.Den 3. juli skriver kommunen til Dansk Botanisk Forening, at man ikke længere vil betale naturplejen, som sikrer 4 sjældne plantearter: Grenet Edderkoppeurt og orkideen Mygblomst ved Skuldelev Ås. Himmelblå Lungeurt og Storblomstret Brunelle på Kyndbyskrænten. Alle er beskyttet af EU's habitatdirektiv og befinder sig i fredede områder. Man har meddelt ejerne af matriklerne, at de fremover skal betale. Kommunen vil kun passe egne arealer,

2.Den 22. juli kan man i Lokalavisen læse: "Turistforeningen er stolte af naturen her i Fjordlandet". En helsides annonce med et flot billede og teksten Skuldelev Ås. Betalt af kommunekassen. Typisk nok viser annoncen slet ikke Skuldelev Ås. Derimod den grusgrav, hvor Skuldelev Ås er gravet bort, før man fik fredet resten af åsen. Pas på det meget fine ord stolthed - der forbindes med ære og kamp. Mon Turistforeningen mener det og melder sig ind i kampen for en bedre natur? Da Skuldelev Ås fremhæves, er det oplagt at gøre noget for åsens edderkoppeurt og den fine mygblomst.

3.Den 22. juli ser jeg til min forbløffelse, at der er anlagt baner i Grønlien Skov til dyrkning af Disk Golf (frisbee). Research viser, at foreningen Frederikssund Disk Golf Klub (snedigt omdømt til Slangerup Disk Golf Klub), har fået Byrådet til at søge Naturstyrelsen om dispensation fra Skovloven til at forstyrre skovens beboere med en legeplads, der hører hjemme i Sillebro Ådal, vore haver eller idrætsanlæg. Det værste er, at Naturstyrelsen imødekommer ansøgningen den 24. marts. Byrådet bevilger 50.000 kr. til klubben. Da klagefristen udløber, har andre brugere og de grønne foreninger ikke opdaget, at myndighederne på denne måde har set sit snit til at forringe skovens kvalitet som levested for planter og dyr.

Det er blot 3 eksempler på foretagsomheden, når kommunekassen skal bekæmpe naturen. De filosoffer, der har tænkt mest systematisk over sådanne vigtige emner, fx Henry David Thoreau og Arne Næss, er nået frem til, at "den vilde natur er forudsætningen for jordens overlevelse". Her tænkes på den vilde natur i form af alle arter og økosystemer, menneskets egen krop, og den vilde naturs plads i vore hjerner og hjerter.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?