1. oktober 2020
Sådan så der ifølge Bo Høgsted ud på den offentlige vej på Fjordtoften, inden der var givet tilladelse til at anvende vejen.
Sådan så der ifølge Bo Høgsted ud på den offentlige vej på Fjordtoften, inden der var givet tilladelse til at anvende vejen.
Foto: Bo Høgsted
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Har du en investor gemt i maven, så kom hertil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Har du en investor gemt i maven, så kom hertil
Debat Lokalavisen Frederikssund - 08. august 2020 kl. 04:11
Af Eigil Bo Høgsted, Egernvej 7, 3600 Frederikssund

Er du ung, og savner et godt sted at slå dig ned?

Da kan jeg varmt anbefale Frederikssund med dens fjord, skove og målrettede erhvervspolitik! Specielt det sidste bør interessere dig, hvis du er en af de målrettede unge, som vi har brug for.

Som et lysende eksempel kan nævnes eksemplet med en entreprenør og lokalpolitiker, som skulle bygge en ny bolig:

Han river i foråret sit gamle hus ned samt udvider sin grund – for at kunne bygge et større hus.

Bystyret var ham da behjælpelig med overtagelsen af et offentlig stykke jord – til ca. en tredjedel af vurderingspriserne præcis der.

Den billige jord graver han op og lægger i depot på den offentlige vej (!) herved. Vejen bruges derefter også til oplag af materialer, skurby og tilsyneladende alt andet nødvendigt for hans byggeri – i et omfang, så man ikke uden fare kan komme igennem til fjorden, hvis pragtfulde syn er målet for hans byggeri (og os andre).

Trods værende en yderst erfaren byggeentreprenør, søger han dog IKKE om vejmyndighedernes tilladelse til okkupationen.

En borgers spørgsmål til kommunen medfører så en henvendelse derfra til politikeren, der nu langt om længe søger om tilladelse! Han ikke alene får den – thi han får en ’tilgivelse’, omfattende fortsat gratis brug af vejen helt frem til november dette år.

Jamen - er det ikke vidunderligt, at vort bystyre således kan hjælpe en aktiv borger?

Så har du en entreprenør/investor gemt i maven, da kom til Frederikssund. Byen, hvor politikerne gerne ændrer vedtagne lokalplaner ved udarbejdelse af plantillæg og lokalplaner.

Det er ganske vist – og er det ikke bare herligt? Specielt, hvis man ser den anden vej . . . .

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?