9. august 2020
Ifølge Tage S. Rasmussen fra Fjordlandslisten halter det med borgerinddragelsen
Ifølge Tage S. Rasmussen fra Fjordlandslisten halter det med borgerinddragelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Borgerinddragelse er forudsætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Borgerinddragelse er forudsætning
Debat Lokalavisen Frederikssund - 27. juli 2020 kl. 09:16
Af Tage S. Rasmussen, Ingridsvej 13, 3550 Slangerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fjordlandslisten har borgerinddragelse som en integreret del af vores værdigrundlag SUND FORNUFT.

Årsagen til dette er, at vi kan se at borgenes meninger slet ikke bliver hørt og respekteret, og at den nuværende borgerinddragelse, hvor de lovpligtige høringer og traditionelle borgermøder er rygraden, slet ikke fungerer efter hensigten. De gennemføres altovervejende for at kunne sige, at man følger lovgivningen og inddrager borgerne. Men reelt lyttes der sjældent, fordi beslutningerne er taget på de tidspunkter hvor borgerinddragelsen sker.

I en artikel i sn.dk d. 13 juli slår Inge Messerschmidt på tromme for øget borgerinddragelse. Vi synes, at det er godt, hvis flere lokalpolitikere endelig får øjnene op for dette område, som desværre slet ikke har været prioriteret.

Hvad er der egentlig sket på dette område i denne valgperiode?

Svaret er næsten ingenting.
Det er meget tydeligt, at der åbenbart ikke er politisk fokus og vilje til at øge borgerinddragelsen.

Listen over tiltag, der har været drøftet i denne valgperiode baseret på referater fra byrådsmøder og ØU, ser således ud:

Streaming af byrådsmøde d. 31-01-2018 - Nedstemt

Borgerforslag d. 28-02-2018 - Nedstemt

Opfølgning på tema workshop vedr. Borgerinddragelse d. 10-04-2019 - Ingen tiltag besluttet.

I referat af ØU møde d. 10-04-2019 fremgår, at der ikke planlægges nye tiltag på dette område. Byrådsflertallet mener, at det nuværende niveau for borgerdialog og inddragelse er tilstrækkeligt.

Dette er dog nok ikke tilfældet.

Det vidner de mange protestgrupper, der er opstået i kommunen primært grundet problematiske sager på Plan og Miljø området, om. Hertil kan i øvrigt lægges en helt utilstrækkelig borgerinddragelse ifm. Investeringsplanen, den kommende revision af Kommuneplanen samt 2(!) ugers høringsperiode ifm. Erhvervs- og Vækstplanen som et nyligt eksempel.

"Til gengæld" for den utilstrækkelige dialog og inddragelse er spørgetiden ifm. byrådsmøderne så blevet forringet!

Fjordlandslisten anbefaler, at der hurtigst muligt udarbejdes en strategi for øget borgerdialog og inddragelse, der skal tage udgangspunkt i de mange gode erfaringer, metoder og veje, som findes i andre kommuner, der er væsentlig længere på dette område. Vi har refereret til nogle af disse kommuner i vores blogindlæg og nævnt flere konkrete tiltag på vores hjemmeside.

Fjordlandslisten håber på, at flere byrådspolitikere og partier vil få øjnene op for nødvendigheden af en langt stærkere borgerdialog og -inddragelse og støtte os i kampen for et bedre lokaldemokrati.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?