27. februar 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Betaling forhindrer vækst i Kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Betaling forhindrer vækst i Kommunen
Debat Lokalavisen Frederikssund - 19. januar 2020 kl. 01:28
Af Peter Rasmussen, Dådyrvej, 4050 Skibby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Antallet af tilflyttere til kommunen er væsentlig mindre end tidligere forventet.

Men hvor mange flytter fra kommunen grundet dens gentagne fejl og svigt?

Nu er Kronprinsesse Marys Bro åbnet, men det er en kæmpe forhindring for vækst på Hornsherredsiden, at det vil koste en familie fra Hornsherred cirka 17.000 kroner årligt at bruge broen.

For visse virksomheder er prisen flere hundrede tusinde om året for at benytte broen.

Alene dette gør nogle finder andre byer uden for kommunen at slå sig ned i, også selv om den gamle bro stadig er gratis.

Man glemmer, hvor mange derarbejder uden for kommunen.

Der er stadig en del virksomheder på Hornsherredsiden, hvor de er tvunget over den nye bro.

Deres årlige kostpris er skræmmende, og dette forhindrer en vækst i nye virksomheder med større køretøjer, og ser man geografisk på kommunens placering vil det for mange virksomheder og tilflyttere aldrig kunne betale sig økonomisk at etablere sig i området.

Endnu en tak til Byrådet og Borgmesteren for denne forhindring.

Den nye bydel, som i den grad er en katastrofe, er umulig at sælge.

Ikke overraskende, det er kun en ekstra ting til samlingen af svigt og fejl, begået af inkompetente personer.

Måske Byrådet og Borgmesteren burde spørge sig selv, om det ikke er på tide at træde tilbage.

Man skal ikke glemme, at det er borgerne, der er gidsel i de mange, fejl kommunen konstant begår, og indtil den nye bydel V...., engang er færdig, er det borgerne der hæfter for de mange skandaler, og er man en ny familie er det ikke lige frem tillokkende at flytte hertil.

Vi betaler i forvejen en af verdens højeste skatter og afgifter. Det er dybt problematisk, at politikerne beskatte danske familier og virksomheder yderligere på en betalingsbro som forhindrer væksten på den "forkerte" side af kommunen.B
rugerbetaling på broer og veje hæmmer vækst og sammenhængskraften.