9. maj 2021
Karen Juul fra Smørum skriver om størrelsen på skoleklasserne i Egedal Kommune.
Karen Juul fra Smørum skriver om størrelsen på skoleklasserne i Egedal Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læserbrev: Store klassestørrelser på 28 elever er ikke en fordel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev: Store klassestørrelser på 28 elever er ikke en fordel

Karen Juul fra Smørum har skrevet et læserbrev om størrelsen på skoleklasserne i Egedal Kommune

Debat Lokalavisen Egedal - 02. november 2020 kl. 08:51
Af Karen Juul, Æblevangen 69, 2765 Smørum

Egedals borgmester Karsten Søndergaard og Skoleudvalgets formand Betina Hilligsøe har i Lokalavisen Egedal den 26. oktober 2020 skrevet et debatindlæg, hvor de prøver at retfærdiggøre, at Egedal kommune er den kommune i landet, der har flest skoleklasser med elevantal over 24.

De hævder, at VIVE, (det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) har lavet undersøgelser, der viser, at det ikke påvirker elevernes akademiske færdigheder. "VIVE udarbejdede sidste år en forskningsoversigt, der viser, at der nærmest ingen forskel er på, hvor godt elever klarer sig, uanset om de går i en stor eller en lille klasse".

Det mener jeg ikke, man kan konkludere ud fra forskningsoversigten, som bygger på gamle, udenlandske undersøgelser med meget mindre klassestørrelser!

Hvis man går nærmere ind i denne forskningsoversigt, offentliggjort i Campbell Systematic Reviews oktober 2018, og som kan ses på (https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.4073/csr.2018.10), viser det sig, at det er en sammenstilling af undersøgelser fra 41 lande, og kun 10 undersøgelser var tilstrækkeligt gode til at lave en egentlig meta-analyse (sammenstilling af undersøgelser med en tilstrækkelig god kvalitet, så man kan lave statistik på dem) - ingen af disse undersøgelser er fra Danmark. Af de 10 gode undersøgelser var de 4 fra USA i 1980-erne! Her har man reduceret de normale klassestørrelser på 22-25 elever til 13-17 elever - og ingen af studierne undersøger klassestørrelser på over 25 elever.

De øvrige undersøgelser er fra 90'erne, dog er en enkelt fra 2003. I rapporten nævnes forskellige væsentlige fordele ved mindre klassestørrelser, bl.a. lærernes kendskab til eleverne, bedre disciplin og elevernes udbytte (Glass & Smith analyserede i 1979 i alt 725 sammenligninger fra deres 77 inkluderede studier ved statistisk metaanalyse og konkluderede: "der er kun lille tvivl om, at - alt andet lige - så lærer eleverne mest i små klasser").

Forskerne konkluderer, at det er "afgørende at finde ud af mere om forholdet mellem klassestørrelse og præstation og hvordan det influerer på, hvad der sker mellem lærer og elev i klasseværelset for at afgøre, hvordan pengene udnyttes bedst". Forskerne konkluderer altså IKKE, at pengene bruges bedst ved store klassestørrelser (og klassestørrelser på 28 er slet ikke på tale), som man får indtryk af i ovennævnte debatindlæg!

Jeg mener derfor, at denne forskningsoversigt på ingen måde legitimerer en påstand om, at store klassestørrelser på 28 elever er en fordel for eleverne eller deres indlæring!

Billede

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?