22. januar 2021
"Vi ønsker at sikre, at vores nye elever ikke mødes af helt så mange klassekammerater, men at vi har som målsætning at der kun skal være 24 elever i klasserne i de små klasser, frem for 28, som det er i dag," skriver Jens Skov og Anne-MIe Højsted Johannsen.
"Vi ønsker at sikre, at vores nye elever ikke mødes af helt så mange klassekammerater, men at vi har som målsætning at der kun skal være 24 elever i klasserne i de små klasser, frem for 28, som det er i dag," skriver Jens Skov og Anne-MIe Højsted Johannsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læserbrev: Klasseloft i 0. klasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev: Klasseloft i 0. klasse

"I S og SF er vi helt enige om, at vi drømmer om et andet klasseloft," skriver Jens Skov og Anne-Mie Højsted Johansen i dette læserbrev

Debat Lokalavisen Egedal - 30. oktober 2020 kl. 13:15
Af Jens Skov (SF), næstformand i Skoleudvalget og Anne-Mie Højsted Johansen (S) medlem af Skoleudvalget

28 klassekammerater og én lærer er desværre et syn, der møder mange forældre i Egedal, når de kommer i deres børns skole.

arrow Læs også: Læserbrev: Egedals elever præsterer blandt de bedste

Det er en virkelighed, der, for den enkelte lærer, kan være svær at navigere i. Børnene oplever ikke at få den hjælp og opmærksomhed, de har behov for.

Den økonomiske model, skolerne ligger under i dag, giver incitament til netop at have store klasser. Pengene følger barnet. Og en klasse "betaler sig selv" når der er 24 elever i klassen. Er der flere elever i klassen, er de sidste penge dermed overskud, der kan bruges på at forbedre forholdene i klasserne. Ideen fejler ikke noget. Problemet opstår, når man påstår, der dermed nærmest er plads til 2 voksne i timerne.

For en klasse med 28 elever generer ikke penge nok til en ekstra voksen hele tiden. En klasse med 28 elever genererer penge nok til 1/6 del voksen. Dermed er billedet for vores små elever i indskolingen oftere, at der er én lærer til 28 elever, end to. Den anden lærer er der kun råd til maksimalt én gang om ugen.

Ved at være færre elever er der større muligheder for at der er mere ro i klassen. Børnenes stress niveau er dermed, som udgangspunkt, mindre da de skal forholde sig til færre elever.

Hvis der er elever der har særlige behov er det dermed muligt at lave specielle indsatser, og der er bedre mulighed for at nå hele vejen rundt om barnets læring og udvikling.

I S og SF er vi helt enige om, at vi drømmer om et andet klasseloft. Vi, fra S og SF ønsker at ændre det billede. Vi ønsker at sikre, at vores nye elever ikke mødes af helt så mange klassekammerater, men at vi har som målsætning at der kun skal være 24 elever i klasserne i de små klasser, frem for 28, som det er i dag.

Vi ønsker at de ekstra ressourcer som der i dag bliver frigivet ved at lave klasser med 28 elever vil være der allerede ved 24 elever - altså et reelt løft med hold/deletimer der er betalt allerede ved de maksimalt 24 elever.

En sådan proces skal selvfølgelig indfases, og det kan gøres ved at starte med at de kommende 0. klasser maksimalt har 24 elever. Processen kommer til at koste noget, det er vi klar over, men vi mener at det for et fagligt, pædagogisk og trivselsmæssigt synspunkt vil løfte hele folkeskolen i Egedal.

Billede

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?