23. februar 2020
En læser deler sine betragtninger om omlægningen og rørlægningen af Stenløse Å. Arkivfoto
En læser deler sine betragtninger om omlægningen og rørlægningen af Stenløse Å. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læserbrev: En bedre løsning for Stenløse Å

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev: En bedre løsning for Stenløse Å

Kåre Fog er på banen med dette læserbrev om Stenløse Å

Debat Lokalavisen Egedal - 10. februar 2020 kl. 09:29
Af Kåre Fog, Hesselholm 107, 3670 Veksø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Novafos har lavet en miljøkonsekvensrapport om rørlægning og omlægning af Stenløse Å.
Den rapport omtaler et løsningsforslag, som jeg har fremsat, nemlig at anlægge en overløbså fra et punkt nær Damgårdsparken langs Frederikssundsvej og gennem Lange Maren til Helledemosen.
Meningen er, at der ved Damgårdsparken skal være et overløb, sådan at hvis åens vandstand stiger op over en vis kote, så vil alt overskydende vand løbe ud mod øst gennem Lange Maren.

Ifølge rapporten er denne løsning faktisk teknisk mulig. Novafos har ingen tekniske indvendinger imod den. Men de afviser den alligevel. De skriver at denne løsning "håndterer ca. halvdelen af de regnvandsudløb, der er til Stenløse Å." Det er i deres øjne ikke nok, og de skriver at hvis man vil reducere den hydrauliske belastning på Stenløse Å fra de øvrige regnvandsudløb, skal der etableres de store dyre underjordiske forsinkelsesbassiner under Stenløse Centeret. Og det vil man ikke. Så vil man hellere rørlægge.

Så Novafos-rapporten afviser Lange-Maren løsningen med denne begrundelse: "Kan ikke i sig selv bidrage til at opfylde formålet om at reducere den hydrauliske belastning på Stenløse Å" (rapportens side 9).

Det er en meget tendentiøs konklusion.

Jeg har set på, hvor stor en del af det samlede opland til åen, der ligger nord for det pågældende punkt ved Damgårdsparken, hvorfra man kan lede overskudsvand væk mod øst. Jeg kommer til at 78 % af oplandet ligger nord for dette punkt, og kun 22 % syd for det punkt. Det er altså voldsomt misvisende at rapporten skriver at denne løsning håndterer ca. halvdelen af regnvandsudløbene. 78 % er ikke "ca. halvdelen".

Antag at man anlægger det store forsinkelsesbassin nord for Stenløse By, og desuden etablerer overløbet nær Damgårdsparken. Det betyder at selv om der i fremtiden kommer kraftigere tilskud af vand fra den nye Egedal By, så vil hele dette tilskud blive forsinket af overløbsbassinet, og derefter bortskaffet ved overløbet ved Damgårdsparken. Fra Damgårdsparken og sydpå vil der altså IKKE være nogen som helst virkning at spore af det ekstra vand fra Egedal By, og under kraftige regnskyl vil ca. 78 % af den ekstra regn blive ledt bort. Det resterende problem er så bare de resterende 22 %, altså den regn der falder lokalt i Stenløse Centeret og byområderne syd herfor.

Jeg har meget svært ved at tro, at man ikke kan finde en moderat løsning til at håndtere disse 22 %. Der findes selvfølgelig ingen økonomiske beregninger på, hvad Lange-Maren-løsningen vil koste. Men da det omfatter meget mindre anlægsarbejde end Novafos´ løsning, vil jeg tro at det er en væsentligt biligere løsning, og at kommunen altså kan spare millioner af kroner på at vælge den løsning i stedet. Kåre Fog Hesselholm 107 3670 Veksø

Billede