29. oktober 2020
Socialdemokratiet i Egedal sætter fokus på Egedals nye budget.
Socialdemokratiet i Egedal sætter fokus på Egedals nye budget.
Foto: RENE DELEURAN MOLGAARD ANDERSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læserbrev: Budgettet set med Socialdemokratiets øjne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev: Budgettet set med Socialdemokratiets øjne

"Vi har i Socialdemokratiet fået sat vores aftryk på det vedtagne budget for 2021, samtidig med, at vi har været tro mod den 10-årige investeringsplan som blev vedtaget i 2018,2 skriver partiet

Debat Lokalavisen Egedal - 24. september 2020 kl. 14:01
Af Socialdemokratiet i Egedal

Ønskerne til budget 2021 hèr i Egedal har mildest talt stået i kø.

Med udmeldingen om at der er skabt et politisk råderum er det ikke gået stille for sig, hverken i pressen eller i forhandlingsrummene med bud på velfærd til borgerne i Egedal.

I Socialdemokratiet synes vi, at det er rigtig godt, det betyder nemlig at alle Byrådets medlemmer vil borgene det bedste.

Har vi så kunnet få alle vores ønsker med?

Nej selvfølgelig ikke, men det er vidst heller aldrig sket i tidligere budgetforhandlinger, fordi det jo netop er en forhandling og vi skal nå til enighed med de andre partier, hvis vi vil gennemføre vores mærkesager. Det er i år, efter vores mening, lykkedes at forhandle et rigtig godt og holdbart budget, og i Socialdemokratiet er vi glade for, at vi med budgettet for 2021 har sat både børn, skole, de unge og vores ældre samt kulturområdet på dagsordenen.

Børn og unge:
Det er glædeligt at vi har fundet flere ressourcer til de mindste og at området bliver opprioriteret, i modsætning til tidligere år, også selvom vi ikke nåede vores fulde mål. I Socialdemokratiet havde vi foreslået at der skulle afsættes endnu flere midler. De penge som vi tilfører området nu vil blive et yderligere supplement til de penge som folketinget har besluttet skal tilføres i forhold til minimumsnormeringer. Vi er godt tilfredse med det.

Vi ved at flere unge har det svært og at flere af dem har brug for fællesskabets hjælp.

Derfor er vi opløftede over, at vi med dette budget har afsat midler til bl.a. SSP samarbejdet (Skole, socialforvaltning, politi) og det kæmpe store stykke arbejde der gøres i vores klubber.

Derudover er der afsat penge til målrettet at hjælpe børn og unge der oplever udfordringer. Vi skal hjælpe de børn og unge der har ondt i livet. Det er samfundets opgave og en mærkesag for Socialdemokratiet. Antallet af diagnoser blandt de unge stiger og derfor skal der i den kommende tid analyseres på hvordan vi i fremtiden til stadighed kan hjælpe og sikre de rigtige tilbud. Så kan næste års budget afspejle den faktiske virkelighed, og vi kan gøre det endnu bedre. Sammen.

Vores skoler skal have mulighed for at arbejde med faglighed og 2-voksenordningen løfter den mulighed helt ud i klasselokalerne. Vi vil understøtte funktioner der måske ikke er skolerelateret, men som alligevel har en stor betydning både for den pædagogiske og miljømæssige læring for vores børn. F.eks. med indsatserne "pilotprojektet med at affaldssortere", og en opgradering af IT- understøttelsen.

Omsorgen for borgerne i Egedal:

Ældre og omsorgsområdet er kernevelfærdsområde for Socialdemokratiet og i dette års budget har vi både fokus på opnormeringer og på personalets faglighed. Vi er meget bevidste om situationens alvor omkring rekruttering, fastholdelse og anerkendelse af medarbejderne i Egedal. Netop derfor er de områder prioriteret i det kommende budget. Vores medarbejdere gør en stor indsats hver dag, og det skal vi understøtte politisk, så vi i fremtiden også kan have dygtige og omsorgsfulde medarbejdere som hver dag skaber en ældrepleje i verdens klasse.

Det samme gælder for vores småbørnsområde og skoleområde, udfordringer med rekruttering og efteruddannelse, vi skal ikke bare tænke normeringer i kroner og ører, men også i faglighed og ledelse og at være en fantastisk arbejdsplads, for det fortjener vores ansatte!

Kultur og landskab:
Vi er utrolig glade for at vi nu efter længere tids ønske kan gøre mere for gæsterne på vores kulturinstitutioner, vi har fået sat penge af til at gøre Stenløse Kulturhus til en mere integreret del af Egedal centret til glæde for borgere. Vi også afsat penge på anlægsrammen til at gøre Smørum Kulturhus endnu mere attraktivt, og så glæder det os rigtig meget at Ganløse og Veksø kulturhuse også får en forskønnelse til glæde for de mindre bysamfunds borgere, hvor vi ved at kultur og foreningslivet blomstrer.

I 2021 får Egedal borgerne også mulighed for at benytte sig af en ny forhindringsbane, som Socialdemokratiet har ønsket, da vi gerne vil gøre det endnu nemmere for borgerne at nyde vores dejlige natur med hele familien på en aktiv måde. Det går godt i tråd med kommunens vision om at det skal være nemt at leve sundt og at vi skal bruge naturen i hverdagen.

Derfor har det også været et stort ønske at vi i samarbejde med Naturstyrelsen får oprettet et naturcenter til glæde for alle i Egedal.

Socialdemokratiet vil gerne investere i cykelstier.

Med genetablering af stien fra Slagslunde til Stenløse skaber vi en meget større mulighed og gør det nemmere at pendle til Stenløse station.

Socialdemokratiets aftryk:
Vi har i Socialdemokratiet fået sat vores aftryk på det vedtagne budget for 2021, samtidig med, at vi har været tro mod den 10-årige investeringsplan som blev vedtaget i 2018.

Vi skal føre en fornuftig økonomisk politik i Egedal, og vi skal gøre det på tværs af partier og vi skal finde løsninger som rækker langt ind i fremtiden.

Vi har brugt de 6 mandater vi har i byrådet fornuftigt, og vi forlader forhandlingsbordet med en god fornemmelse af, at vi kan nå endnu længere næste gang vi kommer derind.

Vi håber, at vores naboer, familier, venner og bekendte vil tage godt imod budgettet for 2021.

Vi står i hvert fald ved det, med hånden på hjertet.

Billede

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?