18. september 2020
Charlotte Haagendrup, byrådsmedlem for de Konservative i Egedal Kommune
Charlotte Haagendrup, byrådsmedlem for de Konservative i Egedal Kommune
Foto: Carsten Brix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læserbrev: Budget-ønsker fra de Konservative i Egedal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev: Budget-ønsker fra de Konservative i Egedal

Den Konservative byrådsgruppe i Egedal bringer her sine ønsker for det kommende budget

Debat Lokalavisen Egedal - 11. september 2020 kl. 07:02
Af Den Konservative byrådsgruppe i Egedal Kommune
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De konservative går til budgettet blandt andet med ønske om mere tryghed i vores kulturhuse, og andre lokationer rundt om i kommunen.

Vi oplever i stigende grad (og desværre ikke kun i Coronatiden) at der opholder sig borgere, måske i nogen grad unge mennesker, rundt om i vores institutioner, kulturhuse, spejderhytter og ligende.

Det synes vi som konservative er dejligt at vores lokationer kan bruges også udenfor åbningstid. Det er bare helt utilstedeligt at der brændes hul i udendørs møbler, ligger glasskår, og rester af ulovlige substanser, at der ikke er ryddet op generelt, også de steder der er opsat skraldespande, og der generelt udøves hærværk på foreningernes udstyr og kommunens ejendomme.

De konservative går derfor til budgettet med ønske om at få afsat midler til at skabe tryghed i alle kommunens bygninger. Så vi alle fortsat kan bruge vores lokationer.

Vi ønsker også at der fremadrettet kontinuerligt afsættes penge til kultur og idrætsområdet. Flere motionsøer og stier til gå- og løbemuligheder i kommunen. En måde at vi kan sikre at der fremad afsættes penge til investeringer i kultur- og idrætslivet.

De konservative ønsker et gevaldigt løft til Stenløse idrætsområde i de kommende år. Det glæder os at også Venstre har sat dette på ønskesedlen til Budget21. Vi mener ikke at småbeløb vil give et samlet løft, men skal de "batte", så skal der altså investeres en god portion. Det gælder også på kulturhuset i Stenløse og til dels i Smørum, hvor vi også vil have gevaldige løft.

For vores virksomheder ønsker vi, at de bliver helt fritaget for dækningsafgift. Det har betydet meget for virksomhederne at den sidste år blev halveret. Det ville betyde meget for dem, at den blev helt fjernet.

Det er blot et par indspark som vi medbringer til forhandlingerne, som nu går i gang.

Billede

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?