22. januar 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læserbrev: Diversitet og kvalitet i pasningstilbud. Det handler om den enkelte families behov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev: Diversitet og kvalitet i pasningstilbud. Det handler om den enkelte families behov
Debat Lokalavisen Egedal - 16. september 2020 kl. 15:15

Helle Anna Elisabeth Nielsen, byrådsmedlem, Lokallisten Ny Egedal

Det er længe siden vi gik fra at have som mål at en institutionsplads skulle være et muligt opbevaringssted for børn, indtil deres forældre kunne hente dem efter arbejde. I dag har vi en helt klar og rimelig forventning om at vores dagtilbud skal understøtte vores børns udvikling, der er læreplaner og andre pædagogiske rammer og målsætninger for vores børns udvikling vedtaget politisk.

Imidlertid har vi ikke i disse udviklingspædagogiske perspektiver helt medregnet den fordel især nogle børn har af en 1:1 relation, hvorfor hjemmepasning for nogen er en nødvendighed pga. barnets udfordringer og muligheder for trivsel og for andre igen en vej til trivsel for hele familien hvor hamsterhjulet ellers vil køre så stærkt at det gør familien syg eller enkelte medlemmer med konsekvens for alle. Det skal det være en mulighed for alle at trække sig lidt tilbage i de år hvor børnenes tid er vigtigst og deres udvikling sker mest intenst, hvor familien er i skabelse og kræver rigtigt mange ressourcer. Prisen for børn og samfund når familierne går i stykker er meget høje. Prisen for samfundet når børn og voksne kommer i mistrivsel og ikke udvikles optimalt har vi aldrig regnet på. Men prisen for at hjemmepasse sit barn kontra dele-passe det med andre børn i en institution er relativt lille. Så det er ganske enkelt en god forretning. I dag har vores institutioner det der hedder en lønsumsordning. DVS. at vi tildeler midler til pasning og normeringer alt efter hvornår og hvor mange timer børnene er i deres pasningstilbud.

Der er selvfølgelig et "tippingpoint" afhængigt af hvor populært hjemmeordningen er, ved at stationære udgifter som husleje er med i kommunens budget. Men selve pasningen - indholdet - er styret efter "pengene følger barnet" princippet.

Her har vi imidlertid en udfordring...vi kan være nødt til at afskedige pædagoger og acceptere lidt færre børn per kvadratmeter hvis du skulle vise sig at være super populært at passe sine børn hjemme. Men udfordringen er faktisk omvendt den at vi dels ikke har plads nok i flere af vores dagpasningstilbud og dels ikke kan rekruttere pædagoger nok - dette er et stigende problem på landsplan og en af grundende til at minimumsnormeringer bliver faset langsomt ind.

Historien viser så også at ordningen med hjemmepasning ikke har den helt store tilslutning som en ideologisk diskussion burde være foranlediget af. Få kvinder og mænd er villige til at vælge hjemmepasning frem for udepasning. Tilskuddet til hjemmepasningen er meget lille og set med kommunekassens øjne væsentligt billigere at give end at lade pengene følge barnet over i dagtilbuddet. Pengene vi lader følge barnet skal bruges til at ansætte personale. Nogle gange er det bedste for barnet det kendte - nemlig eksperterne i barnet - mor og far!

Hvis vi vil give alle lige muligheder skal vi også have en differentieret pasningstilbud - fordi alle ikke er ens. Vi har forskellige behov. Og netop derfor skal der være forskellige tilbud der møder os der hvor vi er som familier og som individer. Børnenes tarv i at være i en tryg og god ramme for deres udvikling skal vi sørge for. Hvad enten det er hjemme hos mor, i en vuggestue eller en dagpleje skal det være styrende hvad der samlet set er bedst for barnet.

Derfor har vi i Lokallisten Ny Egedal stillet forslag til dette års budget om at genindføre hjemmepasningsordningen, skabe flere dagplejepladser og styrke normeringerne nu og her i vores børnehaver og vuggestuer.

Billede

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?