26. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uacceptabelt og dybt umoralsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uacceptabelt og dybt umoralsk
Debat Kalundborg - 26. august 2021 kl. 12:21

Debat
Min kone og jeg var i dag på besøg hos en af vore venner, en enlig dame på snart 90 år.

Vi hyggede os, og talte om mange ting, der rører sig i lokalsamfundet, og så spurgte hun om, hvad det egentlig er, der skal ske med Klosterparken og den gamle by? Er det virkelig rigtigt, at hele Klosterparken skal ødelægges og ligeledes den gamle del af byen?

Jeg fortalte hende, ud fra hvad jeg havde set og hørt, hvad, jeg mente, der var i gang med lokalplan med videre, og så sagde hun, at »hende, der var her« havde fortalt, hvor meget der ville blive ødelagt, og hun havde fået vores ven til at skrive under på den protestskrivelse, der endte med lidt under 1400 underskrifter.

Vi har jo i pressen set, at »modstanderne« afleverede en liste med næsten 1400 underskrifter imod projektet.

Vi har jo også set referat i Nordvestnyt, hvor en »erklæret neutral« (!!) turistforeningsformand og en formand fra Lyngen fortæller om alle de ulykker, der var på vej! Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvordan det ville lyde, hvis turistforeningsformanden havde været imod!

Jeg synes, at det er fuldstændig uacceptabelt og dybt umoralsk, at man - uindbudt - opsøger ældre, enlige borgere, som man med urigtige oplysninger manipulerer til at skrive under på protestlisten.

Jeg mener ikke, at den liste med de næsten 1400 underskrifter bør tages i betragtning ved behandling af lokalplanen.

Svend Olesen
formand for Venstres vælgerforening i Raklev

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?