6. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Når jeg bliver gammel ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når jeg bliver gammel ...
Debat Kalundborg - 23. marts 2021 kl. 10:30

Valgdebat
»Når jeg blir' gammel, ja, så vil jeg sidde på en bænk, der hvor havet slår ind over molen«, synger Gnags.

I næste måned fylder jeg 67 år og kan naturligvis ikke lade være at tænke på, hvordan min egen alderdom bliver. Jeg har ved selvsyn set søde personaler hjælpe og pleje ældre. Men vi bliver rigtig mange ældre i fremtiden og kan kommunen skabe de nødvendige rammer?

På torsdag skal vi have planseminar i kommunalbestyrelsen. Vi har i flere år talt om etablering af et plejecenter i syd, og vi har da også afsat penge til det. Jeg har dog svært ved at forstå, hvorfor det går så langsomt, når behovet er der og endnu mere i fremtiden.

Vi har kun et aflastningsplejecenter i kommunen, og det ligger i Høng. Det kan være en lang rejse for nogen, som skal besøge et familiemedlem, som midlertidigt er på plejecenteret. Så er der de ældre, som klarer sig udmærket, men som gerne vil have noget mindre og billigere at bo i. I Gørlev er der ca. 100, der er på venteliste til et såkaldt seniorbofællesskab.

Jeg tror mange af disse mennesker har et lille hus, som de gerne vil sælge og flytte i en lejebolig. Desværre har Kalundborg Kommunes ledere en modvilje mod almennyttige boliger. Men det er jo vigtigt, at mennesker med ikke så stor indtægt også får en egnet bolig i alderdommen.

Ovenstående er en af grundene til, at jeg mener, det er meget vigtigt vi får et nyt lederskab i kommunen.

Niels Erik Danielsen (EL)
Kommunalbestyrelsesmedlem

Kalundborg Kommune

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?