21. november 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Martin Damms alarmklokke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martin Damms alarmklokke
Debat Kalundborg - 01. oktober 2019 kl. 09:13
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Martin Damm har i Nordvestnyt den 28. september meldt ud, at Kalundborg Kommune mangler knap 50 millioner kroner bare for at holde budget 2020 i balance.

Vi synes, det er en meget dårlig måde at kommunikere på særligt set over for et seriøst arbejdende personale.

På mange måder virker det som om, budgetsituationen er, som den plejer at være.

Frem til budgetforhandlinger har vi mange penge i kassen, som vi ikke rigtig kan/vil bruge.

Når vi kommer frem til budgetforhandlingerne, så mangler vi penge. Der er nu huller, der skal dækkes.

På det netop afholdte budgetseminar har direktionen fremlagt forslag til besparelser (kaldes effektiviseringer).

Men nu venter vi spændt på, hvad Venstre vil foreslå, så vi kan nedbringe vores mange store sociale udgifter.

De budgetter vi lægger år efter år er ikke tilstrækkeligt realistiske og indeholder ikke muligheder for at iværksætte forebyggende indsatser.

Derfor er vi hvert år nødt til at lukke diverse økonomiske huller.

Det er en meget svær opgave at lave et budget der holder, det erkender vi, men vi kunne starte med en mere fælles indsats.

Hvor vi bredt i kommunalbestyrelsen begynder at finde midler til én forebyggende indsats til bandt andet daginstitutioner og skoler, så vi kan arbejde med at stoppe »fødekæden« som gør, at vi bliver ved med at få stigende sociale udgifter.

Gunver Jensen (S)
Thomas Malthesen Hiorth (SF)

Niels Erik Danielsen (EL)
kommunalbestyrelsesmedlemmer

Kalundborg Kommune