31. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentarer til midtby-projektet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentarer til midtby-projektet
Debat Kalundborg - 07. juni 2021 kl. 05:28

Debat
Nogle kommentarer til Boligprojekt Midtby på Kalundborg Kommunes hjemmeside.

Vision og helhed: Det er nyt for mig, at Munkesøen har bredt sig ind i området nord for gymnasiet. Og at de to barakker her - tæt på gymnasiet - skal blive liggende, selv om det i sin tid forlød, at det blot var midlertidigt.

Jeg kan også se, at Højbyen nu er indskrænket til kun at omfatte Adelgade, Præstegade, Munkesøgade, Kirken og Museet. Jeg har altid opfattet, at Højbyen omfattede alt indenfor bymuren fra Esbern Snares borg i vest til Kalundborg slot i øst. I modsætning til Nederbyen Cordele.

Studiebyen: At man inddrager Klostertorvet med parkeringspladserne til en studieby med blandt andet studieboliger i tre etager, kan jo godt undre, når man fra byens handlende omkring 2007 kraftigt insisterede på, at der blev plads til en mindre parkeringsplads på dette torv, hvilket ikke var med i det oprindelige oplæg (ofte fuldt besat, 20-25 pladser). Men de har måske ændret holdning?

Jeg troede, måske naivt (har aldrig gået på en campus), at en campus var et universitet, som var placeret i et stort parkområde med laboratorier, auditorier, kontorer, fritidsaktiviteter og studieboliger med videre, men det kan åbenbart spredes over hele byen, når der nu skal være kollegieboliger i midtbyen.

Det er forunderligt, at man i 2015 nedrev siloen på havnen til alles glæde og tilfredshed, fordi den ødelagde helhedsbilledet af byen. I dag foreslår arkitekterne at opføre fire siloer på Klostertorvet (cirka 40x50 meter), som er 20-25 meter høje. De har høj rejsning på tagene (- som måske giver plads til penthouselejligheder til pensionskassens medlemmer?).

De vil blokere udsigten til Højbyen totalt og slet ikke passe ind i den omliggende, lave bebyggelse på en-to etager, mod øst, nord og vest.

Kulturhaven: Jeg kan se, at »Folen«, bygningsrester og »Fars Hat« - som har været frilagt siden 1990 - nu skal mures inde mellem ny bebyggelse i tre-fire etager mod nord, øst og syd. Igen - ingen tilpasning til det omliggende, lave bygningsmiljø. Det medfører, at nuværende grusstier og hækbeplantning, som markerer henholdsvis forsvarsanlægs og voldgraves placering, fjernes. Jeg er spændt på, hvad Slots- og Kulturstyrelsen/Nationalmuseet siger til det.

Jeg kan også se, at det indebærer, at kommunens jobcenter skal rives ned ligesom arresten, kvindehuset og den gamle politistation. Det bliver spændende, hvad Nationalmuseet finder i jorden her, når der skal graves ud til nye fundamenter.

Jeg tror, at de, der foreslår, at Højbyen skal optages på Unescos verdensarvsliste, ikke skal forvente, at det sker, hvis dette projekt gennemføres.

Theo Kristensen
Klosterparkvej 15, Kalundborg

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?