28. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimaforandringer og jagt er edderfuglens største trussel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimaforandringer og jagt er edderfuglens største trussel
Debat Kalundborg - 08. oktober 2020 kl. 11:25

Debat
Venstres Jacob Jensen giver den 5. oktober her i avisen endnu en gang udtryk for sin modstand mod planerne om havvind i Jammerland Bugt. Desværre kan vi ikke genkende det billede, der tegnes af havvindmølleprojektet. Det er vigtigt for os at understrege, at vindmøllerne ikke udgør en trussel for natur- og dyrelivet i Jammerland Bugt. Det har adskillige rapporter over de seneste otte år afdækket, herunder den meget omfattende miljøundersøgelse. Derfor fik vi også tidligere i år grønt lys af Energistyrelsen til at gå videre med projektet.

arrow Læs også: Nu melder bygherre ud: Havmøller skal bygges

Hvis Jacob Jensen ønsker at understøtte både fuglelivet i Jammerland Bugt og den grønne omstilling, så er det ikke møllerne, han bør rette sit skyts imod.

Jægerne skød i 2018/2019 mere end 22.500 edderfugle på landsplan. I Kalundborg Kommune alene har mere end 2.000 edderfugle måtte lade livet for jægernes hagl, viser de foreløbige tal for 2019/2020. Det er tæt på 10 gange så mange edderfugle, som ville omkomme som følge af vindmøller i bugten. Læg dertil alle de edderfugle og andre dyrearter, som kommer til at blive påvirkede af klimaforandringerne i Danmark, hvis den grønne omstilling fejler.

Den største trussel mod den grønne omstilling i dag er vindmøllemodstanderne. Jacob Jensen har med sikkerhed ikke til hensigt at undergrave den grønne omstilling. Det ender han ikke desto mindre med at gøre. For hvis vores vindmøller skal flyttes mere end de 8 km væk fra kysten, som han ønsker, vil det resultere i, at projektet falder til jorden. Så bliver der ikke grøn energi til 200.000 danske husstande. Så bliver der ikke reduceret med 350.000 tons CO2 årligt. Så bliver der ikke skabt tusindvis af grønne jobs. Og så får han og Folketinget endnu sværere ved at indfri 2030-klimamålet.

Hos European Energy anerkender vi, at det har konsekvenser for vores samfund at skulle ændre den samlede energisektor til at køre på vedvarende energi. Men hvis den grønne omstilling skal lykkes, så er der brug for, at politikerne tager ansvaret på sig og skaber grobunden for vedvarende energi. Ikke det modsatte. Vi har udvist ansvar, lyttet til kritikken og flyttet vindmøllerne væk fra kysten og så langt ud som muligt. Men nu skylder vi også flertallet af borgerne i Kalundborg Kommune, og alle andre som støtter den grønne omstilling, at projektet bliver gennemført.

European Energy hilser ideen om et samråd velkommen. Der er i den grad behov for at få klima- og naturpolitikken til at gå hånd i hånd. Men i lyset af klimakrisen burde samrådet fokusere på at få den grønne omstilling op i gear snarere end at afmontere eksisterende grønne projekter.

Mathias Aarup Berg
European Energy

arrow Fugle-observationer overrasker forskere
28. juli 2020 kl. 12:32 Opdateret: kl. 14:12
arrow Borgere til miljøminister: - Beskyt Jammerland Bugt
28. juli 2020 kl. 12:31 Opdateret: kl. 14:12
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?