24. september 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kejserens nye klæder?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kejserens nye klæder?
Debat Kalundborg - 23. juli 2020 kl. 08:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Fra alle sider lyder det: Mageløst stort. Fremtiden sikret. Fantastisk udviklingspotentiale. Kalundborg kommer til at ligge centralt.

Selv borgmesteren kunne ikke tro sine egne øren og øjne. Det drejer sig om fast forbindelse over Kattegat.

Mest sandsynlige linjeføring over nordsiden af Røsnæs og sydsiden af Samsø. Forundersøgelser i gang. Har vi råd? Det skal åbenbart være brugerbetaling. Og jeg mente også altovervejende, om vi har råd til at reducere/ødelægge endnu en enestående bevaringsværdig natur?

Røsnæs er natur i særklasse. Et overflødighedshorn af oplevelser og aktiviteter. Udnævnt i følge Danmarks Naturkanon 2018 til et af de 15 dejligste natursteder i Danmark.

I følge flere internationale aftaler, FN-rapport 2019, WWF, EU og vores miljøminister er naturen i krise. Mål gennem årtier for forbedring stadig ikke indfriet, biodiversiteten og mennesker er truet.

Danmark er nummer sjok i EU, når det gælder tilsidesættelse af areal til natur og biodiversitet.

Projekt motorvej kattegat.dk: »Så stort projekt vil uundgåeligt kunne påvirke sine omgivelser. Naturen skal skærmes bedst muligt. Skånsomt anlægsarbejde«.

Alle, der har bevæget sig ved eller på en motorvej, ved, at støjgenerne, der følger med uendelige rækker af biler døgnet rundt, er særdeles ødelæggende for miljøet i større område.

Anlægsarbejdet skånsomt - nu har man hørt mage! I 10 år! Ingen plads til at udvide eller erstatte naturen her.

Støjskærme er ikke acceptabel løsning for nogen hverken for beboerne, sommerhusejerne eller turister, ej heller for dyrene i naturen eller dyrehold.

Kære politikere: Jeg ser en kejser i underhylere. Er den bro så mageløs? Bliver vi lykkeligere og rigere? Hvad reelt drejer det sig om i minutter/timer? Hvor mange omkostninger til næste generationer?

Hvordan tør man overhøre de facts, der er nedfældet sort på hvidt vedr. naturens tilbagegang?

Der må efterhånden være troværdighedsproblemer for Danmark? Hvem kan tillade sig at tage af vores alle største naturværdier?

Hvem er efterhånden vagthund for naturen? Man kan ikke lægge et stort motorvejsanlæg over en lille halvø/næs, der er maksimalt 2,5 km det bredeste sted, uden at ødelægge naturen med ændring af landskab, støj, støj og støj, ødelagte vidder. Naturens ro og lyde vil forsvinde.

Har vi råd til fortsat at ofre naturen? Har vi lov til at lave et sådant motorvejsanlæg hen over en naturperle?

Jette Thrane
Klintebakken 4
Kalundborg

Har debatten om sexisme taget overhånd?