23. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kattegat-projektet hænger ikke sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kattegat-projektet hænger ikke sammen
Debat Kalundborg - 20. september 2021 kl. 14:37

Debat
Nu, hvor der er dannet en forening mod Kattegatforbindelsen - en forening hvis formål jeg er enig i - så er det måske meget passende at se på, hvad vi allerede ved i dag.

Først om udledningen af drivhusgasser.

Vejdirektoratets rapport 594 beregner i kapitel 6 CO2-besparelsen på driften af en Kattegatforbindelse, der er færdig i 2035.

Hvis den teknologiske udvikling i forhold til mere grøn trafik fortsætter i samme tempo som i øjeblikket, forudsætter Vejdirektoratet en samlet CO2-besparelse frem til 2080 - altså over 45 år - på 700.000 tons eller cirka 15.600 tons om året, og så vil hver million tons CO2 udledt ved byggeriet have en »tilbagebetalingstid« på 64 år. Så kan man selv gange op.

Det laveste tal, jeg har hørt til dato, er fire millioner tons - svarende til 256 år - og det er mindre, end Storebæltsforbindelsen, der kun er en tredjedel så lang, udledte.

Hvad angår økonomien, så fastslår Vejdirektoratets rapport 583 fra februar 2018 i kapitel 6 direkte i overskriften at: »En fast Kattegatforbindelse kan ikke financiere sig selv«.

Det er Danmarkshistoriens absolut dyreste projekt. Prisen er beregnet til 125 milliarder 2015-kroner, og det svarer stort set til prisen på Storebæltforbindelsen, Øresundsbroen og den stipulerede udgift til Femernsund-forbindelsen - tilsammen.

I Vejdirektoratets hovedscenarie beregnes det, at forbindelsen i sine første 40 leveår skal have 42 milliarder króner i direkte tilskud. Derudover vil det betyde et indtægtstab for Storebæltforbindelsen på to milliarder kroner om året, svarende til 80 milliarder over de samme 40 år.

De midler, der på den måde enten gives i direkte tilskud eller tages fra allerede eksisterende forbindelser, svarer altså til 122 milliarder over 40 år.

De årlige drift- og vedligeholdsomkostninger er sat til 0,6 milliarder kroner om året i gennemsnit over de første 40 år - svarende til 24 milliarder kroner, så de samlede indtægtsbehov er 149 milliarder kroner. De reelle bruttoindtægter, renset for tilskud og tab på andre forbindelser, er 149-122 = 27 milliarder kroner over 40 år. Det betyder, at hvis forbindelsen skal afskrives over 40 år, som er kutyme med den slags projekter, så vil fire femtedele af omkostningerne blive betalt af folk, der ikke bruger broen, og kun en femtedel vil blive dækket af brugerbetalingen.

Projektet hænger altså hverken miljømæssigt eller økonomisk sammen.

Mogens Stig Møller Nordre Leifavej 3, Asnæs

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?