24. september 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalundborg som uddannelsesby?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kalundborg som uddannelsesby?
Debat Kalundborg - 23. juli 2020 kl. 08:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Cirka hver femte elev opnår et lavere karaktergennemsnit end 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Kalundborg vil - i lighed med mange andre byer - gerne fremstå som uddannelsesby, og det seneste bidrag med etablering af Biomanufacturing Project House kan kun hilses velkomment.

Det tætte samspil mellem industriproduktion og produktion af viden vil absolut være et væsentligt aktiv for byen.

Derudover har erhvervsskolen bidraget med etablering af flere grundforløb på erhvervsuddannelserne, så på mange fronter sker der meget positivt i forhold til uddannelse.

På den anden side står det faktum, som også Peter Abildgaard Andersen fra Kalundborg Gymnasium har påpeget, at Kalundborg endnu en gang ligger i toppen, når man ser på andelen af elever, der ikke opnår karakteren 02 ved afgangseksamen i folkeskolen.

Region Sjællands uddannelsesanalyse viser, at knap hver femte elev ikke får det nødvendige udbytte af folkeskolen som adgangsbillet til en ungdomsuddannelse! Det er helt utilfredsstillende og direkte beskæmmende, når man gerne vil promovere Kalundborg som uddannelsesby, at Kalundborg Kommune ikke har orden i eget hus.

Borgmesteren giver udtryk for, at man skal starte i udskolingen, og ifølge den logik er det jo meget forståeligt, at man sløjfer to-lærer-ordning i indskolingen, men det bliver det ikke bedre af - tværtimod.

LO Kalundborg vil opfordre til, at man - politikere, skoleledere, lærerkredsen og uddannelsesforskere - nu finder en model for, hvordan man for alvor kan gøre skoledagen attraktiv for flere elever.

Giv skolelederne ansvar for, at antallet af elever, der ikke opnår de nødvendige karakterer, er halveret om fem år, og tilfør skolen de nødvendige ressourcer - intet bør være helligt i den bestræbelse.

Det, der sker i øjeblikket, svarer til at blæse og have mel i munden på samme tid. Og det går som bekendt sjældent godt.

Poul Erik Christensen
LO Kalundborg

Har debatten om sexisme taget overhånd?