Debat
Demokratisk Fællesliste i Kalundborgs kommunalbestyrelse må umiddelbart konstatere, at der ikke findes den store forståelse for at tilbagebetale forældres SFO-betalinger, hvor børnene på grund af Corona ikke har kunnet benytte tilbuddet om at komme i deres SFO.
Vi mener ikke, det er rimeligt, at disse forældre fortsat skal betale for noget, som de ikke får.
Der er andre kommuner, som moralsk har bøjet sig, og enten har lavet en aftale med disse forældre om deling af beløbet, eller helt har tilbagebetalt de indbetalte fulde beløb.
Vi anmoder derfor om, at denne problematik må blive behandlet i kommunalbestyrelsen, hvor en afstemning kan vise den politiske vilje til at friholde forældrene for at have betalt og fortsat betaler for noget, som de ikke får.
Gert Larsen
Kommunalbestyrelsesmedlem
(Demokratisk Fællesliste)
Kalundborgs kommune
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her