9. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er bosætning ikke for børn?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er bosætning ikke for børn?
Debat Kalundborg - 22. april 2021 kl. 08:31

Debat
Der er en ny kommunal strategi for bosætning på vej igennem det politiske system i Kalundborg. Den er fin og flot og sikkert på glittet papir. Der står, at vi skal sikre et godt erhvervsliv, vi har gode uddannelser, naturen er smuk og skal bevares, og de 50-70-årige skal sikres en varieret seniortilværelse. Det er jeg sådan set ikke uenig i.

Intet sted i strategien nævnes børn eller folkeskoler eller for den sags skyld børnenes forældre. Og det er katastrofalt. De kommunale tal peger netop på, at den gruppe, børnefamilierne, bliver der færre af i fremtidens Kalundborg. Det er den gruppe, der skal sikre kommunen indtægter i form af skatter, så vi bl.a. har råd til at give de flere ældre, vi ved kommer, en ordentlig pensionisttilværelse.

Hvorfor ønsker man ikke gode folkeskoler i den kommunale bosætningsstrategi? Hvorfor ønsker man ikke god børnepasning med gode normeringer? Det er uambitiøst.

Det betyder meget for forældre, at de kan aflevere deres barn trygt og godt i pasning om morgenen. At forældrene er sikre på, at der er kvalificeret personale nok. Det betyder meget for forældre, at de kan sende deres børn i skole og være sikre på, at de får den grunduddannelse, der skal hjælpe dem videre til nogle af de uddannelser, vi fx har i Kalundborg Kommune.

Hvis en kommune ikke leverer på disse områder, så er det den sikre vej til, at børnefamilier ikke har lyst til at bosætte sig i kommunen. Har vi ikke lyst til at have denne målgruppe? Jo! Selvfølgelig har vi det! Derfor skal vi have visioner og ambitioner - også i vores bosætningsstrategi for skole- og børneområdet. Børn bliver ikke først født, når de skal starte på en uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Børnelivet har en kæmpe værdi i sig selv.

Min opfordring er, få nu visionerne på plads og inkludér børnefamilierne i vores bosætningsstrategi i kommunen, alt andet er uambitiøst.

Tina Beck-Nilsson (S)
Borgmesterkandidat KMV21

Kalundborg Kommune
Snæbumgårdsvej 2

Høng

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?