24. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Omfartsvej må tilbage i kommuneplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Omfartsvej må tilbage i kommuneplan
Debat Kalundborg - 04. december 2020 kl. 18:24
Af Povl Munk-Jørgensen, Lundevej 30, Kalundborg

»Trafikhelvede«! Det er det ord, som Demokratisk Fælleslistes Gert Larsen anvender i sin beskrivelse af situationen i de boligområder i Kalundborg by, hvis gader fungerer som gennemfartsruter for pendlertrafikken (Nordvestnyt 19. november 2020). Betydningen af ordet »Trafikhelvede« kender vi der bor i de plagede kvarterer i fuldt omfang.

Gert Larsen forlanger på vegne af Demokratisk Fællesliste, at den omfartsvej nord om Kalundborg, der blev taget ud af kommuneplanen for nogle valgperioder siden, kommer ind i kommuneplanen igen. Der vil ganske sikkert være mange af de borgere (skatteydere, vælgere), der bor i de plagede områder, betaler kommuneskat til Kalundborg Kommune og ikke rejser mod lavere postnumre ved fyraften, der hilser kravet fra Demokratisk Fællesliste meget velkomment.

Det er meget positivt, at en erfaren og handlekraftig politiker som Gert Larsen således i klart sprog melder ud, at Demokratisk Fællesliste vil gøre en indsats for kommunens indbyggere. Det bliver godt, når vi kommer nærmere kommunevalget om mindre end et år at høre mere om, hvilke partier der sammen med Demokratisk Fællesliste vil tale borgernes sag.

Måske har Demokratisk Fællesliste også forslag til at rette op på folkeskolefiaskoen, på plejehjemsproblemerne og hvad der ellers har samlet sig i skabene. Omfartsvejen er en rigtig god begyndelse.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?