8. marts 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hvor er flertallet når det gælder svinefabrikker?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hvor er flertallet når det gælder svinefabrikker?
Debat Kalundborg - 04. december 2020 kl. 11:13
Af Allan Orris, Demokratisk Fællesliste, Granlyvej 15, Eskebjerg

Man kan ikke beskylde den nuværende regering i Kalundborg for at være proaktive. Det er der heller ikke noget krav om, at de skal være. Det store lokale problem med placeringen af den nye svinefabrik på Havnsøvej kan de bare læne sig tilbage og betragte med tilfredshed, - og det gør de så, ideologien er på plads.

arrow Læs også: Kommunalbestyrelsen har indflydelse på tilladelse til svinefabrik

Det giver absolut ingen mening at placere en stor produktionsfabrik på Havnsøvej. Igennem mange, mange år har det været en stor trafikal udfordring at afvikle den tunge trafik på den nævnte strækning. Især Føllenslev må lide under den tunge trafik. Nu kan de så se frem til en betragtelig øgning af den tunge trafik.

Det virker besynderligt, at den tidligere regering har indført et system, hvor der overhovedet ikke behøver at være nogen miljømæssig vurdering til stede. Alt kan klares over pc'en uden en eneste kommunal vurdering behøver at finde sted - VVM-undersøgelsen klarer man selv i en ruf hjemmefra.

Det var bestemt ikke dårligt med en kraftig oprydning i den bureaukratiske jungle, men nu er alt tilladt - uden indblanding og uden mulighed for at stoppe vanvidsprojekter som svinefabrikken på Havnsøvej. Vanvidsprojekt, fordi placeringen på alle måder er helt hen i vejret.

Det er så her, vi godt kunne tænke os nogle proaktive magthavere. Er der overhovedet nogle af magthaverne i kommunen, der har prøvet at kontakte bygherren, der suverænt selv bestemmer, for at overbevise ham om, at det eneste rigtige er at placere fabrikken i nærheden af sin egen bolig, hvor trafikforholdene er særdeles velegnede, og lugtgenerne kun vil påvirke ganske få mennesker.

Det bliver spændende at se, hvad der sker i fremtiden, når den tidligere regering har valgt at erstatte menneskelige hensyn, moral, etik og almindelig samvittighed med egoisme og ligegyldighed over for andre medborgere.

arrow Planer om stor svinestald tages op i Folketinget
14. december 2020 kl. 17:59 Opdateret: kl. 17:53
arrow Borgere til kamp mod ny mega svinestald
16. november 2020 kl. 13:01 Opdateret: kl. 13:01
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?