22. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: En usandhed bliver ikke sand af at blive gentaget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: En usandhed bliver ikke sand af at blive gentaget
Debat Kalundborg - 14. januar 2021 kl. 13:05
Af Kaj Buch Jensen, Bakkehaven 21, Kalundborg

Man kan undre sig over, at Erik Dannenberg og Geo Østergaard fremturer med påstanden om at Kalundborg Havn i 2000 overgik fra kommunal havn til kommunal selvstyrehavn, - kvit og frit, - som de skriver. Dette synspunkt er juridisk helt ude i hampen.

arrow Læs også: Debat: Østergaard og Dannenberg misinformerer og ødelægger

Havnen var indtil 2000 ikke en kommunalt ejet havn, men en selvejende institution, i lov 316 af 16. maj 1990 kaldet »kommunalt styret trafikhavn«.

Faktisk blev det allerede i købstadsloven 1869 slået fast: »De til købstæderne hørende havne med deres tilliggende er at betragte som selvejende institutioner«.

I loven fra 1990 er der i § 13 en bestemmelse om, at: »Trafikministeren kan bestemme, at en havn, der er omfattet af bestemmelserne i dette kapitel, fremtidig skal undtages fra bestemmelserne, således at ejendomsretten til havnen overgår til kommunen«.

M. a. o. kommunen ejede ikke havnen.

Med den ny havnelov i 2000 kunne havnen organiseres som en selvstyrehavn eller aktieselskab. I Kalundborg valgte man som bekendt at lade havnen blive en selvstyrehavn. Ejerforholdet blev fastsat i loven: d. v. s. Folketinget besluttede, at det var den pågældende hjemstedskommune, der blev ejer af havnen.

Så når det påstås, at det var kommunen, der gratis forærede havnens arealer til selvstyrehavnen er det fuldtændig vildledende og lodret forkert.

Men når argumenterne fattes griber man åbenbart til usandheder.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?