12. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Dobbeltmandater er noget skidt!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Dobbeltmandater er noget skidt!
Debat Kalundborg - 01. marts 2021 kl. 19:26
Af Anne Overgaard, Højen 46 og Susanne Uhre-Prahl, Nørre Allé 1, Kalundborg

»Som medlem af kommunalbestyrelsen bør jeg ingen holdning have, for det er en beslutning, som alene ligger i regionsrådet (Sjælland) og som kommunalbestyrelsesmedlem (i Kalundborg) bør jeg derfor ikke blande mig i dén beslutning«, sagt af en svoren tilhænger af dobbeltmandater.

arrow Læs også: Debat: Tak for underholdningen

Teksten er fra et læserbrev af S-politiker Kirsten Rask i Nordvestnyt 19/2. Hun er medlem af Region Sjælland, Kalundborg Kommunalbestyrelse, og har plads i Kalundborg Forsynings bestyrelse.

Læserbrevet handler om hendes engagement i placeringen af et nye sygehusvaskeri i Nordvestsjælland. Regionen skal bygge nyt, og der skal vælges placering. I Kalundborg Kommune opfylder en grund i Svebølle alle grønne kriterier og lidt til. Blandt andet kan Kalundborg Forsyning levere overfladevand fra Tissø. Et vaskeri bruger meget vand, og overfladevand erstatter grundvand.

Det nye vaskeri giver arbejdspladser. Og hvilken lokalpolitiker vil ikke kæmpe for det, men ikke Kirsten Rask. Hun nøjes med at konstatere, at Region Sjælland har beslutningskompetencen, og derfor er hun loyal overfor regionen - uanset at hun er valgt til kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune.

Sagen er et godt eksempel på, at dobbeltmandater er noget skidt. Man kan ikke tjene to herrer - heller ikke i lokalpolitik. Det er at foregøgle vælgerne, at dobbeltmandater giver dobbelt indsigt og en god kombination for det politiske arbejde.

På et møde i kommunalbestyrelsen den 7. oktober orienterede borgmester Martin Dam (V) om et brev til Regionsrådet. Han anbefalede placeringen i Svebølle. Det udløste en skarp reaktion fra Kirsten Rask, som højlydt bekendtgjorde, at det kunne han ikke. Hun stod ikke bag. Peter Jacobsen, DF, (også med dobbeltmandat), er tilhænger af Svebølle-vaskeriet. Han forsvarede borgmesterens ret til at sende et brev.

I Regionsrådet sidder desuden MF Jacob Jensen (V) valgt i Kalundborgkredsen. Han har også et dobbeltmandat. Han er sit partis miljøordfører, men modstander af placeringen i Svebølle. Man skulle tro, han ville vælge den grønneste løsning.

Hvis man følger Kirsten Rasks argumentation er lokalpolitikere i Kalundborg afskåret fra at kæmpe mod/for motorvej på Røsnæs eller Asnæs. Beslutningen træffes nemlig på Christiansborg. Sådan er verden heldigvis ikke, og skal heller ikke være det.

arrow Sygehusvaskeri: Nogle bygger broer andre graver grøfter
10. marts 2021 kl. 08:44 Opdateret: kl. 11:08
arrow Gruppeformand: Jeg er slet ikke enig i kritikken
03. marts 2021 kl. 12:09 Opdateret: kl. 12:09
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?