4. marts 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Den nære sundhed er vigtig!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Den nære sundhed er vigtig!
Debat Kalundborg - 18. december 2020 kl. 13:10
Af Niels Erik Christensen, Medlem af storkredsbestyrelsen (K), Tejbjergvej 9, Aarby

Det er rigtigt glædeligt, at vi har fået en ny lægeklinik på Grand. Forhåbentlig fører den til, at der på sigt opstår endnu en almen praksis Kalundborg. Det er vigtigt at satse på og understøtte de praktiserende læger i byen.

Når Kirsten Rask så i et læserbrev bringer CT- scanneren på ind i billedet, bliver jeg meget bekymret. Det er ikke nok, at vi har dygtige praktiserende læger. Det skal også være muligt for dem at henvise til patienterne til undersøgelse på Sundheds- og akuthuset. Hvis det skal give mening, skal der både være røntgenapparater, CT- scanner og DEXA-skanner på centret. Det er vigtigt, at undersøgelserne foregår lokalt, men at resultaterne bedømmes af de bedste speciallæger, hvor de nu arbejder.

I vores øjne er opdelingen af undersøgelserne i den praktiske del, som oftest bliver udført af sygeplejersker eller radiologer, og bedømmelsen der kræver lægelig ekspertise, bydende nødvendig. På den måde kan vi sikre en høj kvalitet af undersøgelserne.

Hvis socialdemokraterne og Kirsten Rask mener noget med den nære sundhed, må de sikre at mulighederne i de lokale centre udbygges og ikke afvikles som det er sket i de senere år.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?