22. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Damm - byens anden grundlægger?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Damm - byens anden grundlægger?
Debat Kalundborg - 24. august 2021 kl. 13:07

Debat
Sjælland er som en blinkende smaragd i sølv-indfatning, skrev Christian Winther, men der er ikke meget, der blinker i Kalundborg.

Ellinglund var en gave fra to erhvervsfolk, Elling og Lund, men forvaltningen magter ikke længere at vedligeholde gaven - dammen gror til i siv og dunhammer.

Ruinparken er i forfald - er ved at springe i skov, snart vil Esben Snares borg gro til, forsvinde i historiens glemsel, og måske give plads for nye attraktive boliger.

Ruinparken, i sin tid en gave fra borgere med interesse for byens fortid, der ved en privat indsamling skaffede midler til at erhverve grunden, da man opdagede, hvad den gemte.

Går man videre gennem de tilgroede ruiner over voldgraven til kirken, står man midt i den højby, der er epicenter for byrådets næste fortætningsprojekt.

Forvaltningen holder planerne tæt til kroppen - ingen ved, hvad den tumler med, men det er tænkeligt, at Bispegården og vores middelalder-rådhus udstykkes til lejligheder - der har jo været beboelse før.

Højbyen har bevaret sin grundform uforandret op gennem middelalderen med slot og slotsplads (Torvet) i øst, Frue Kirke og kirkeplads (labyrinten) i vest.

I efterkrigstiden blev Højbyen løbende blevet renoveret - det middelalderlige rådhus blev byrådssal, Bispegården udstillings- og mødesal, og Kålund Kloster blev et rådhus, vi var stolte af.

Det er vores Kalundborg.
Høje Råd! Tillad mig et enkelt spørgsmål: Hvem, tror I egentlig, I er?

Borgermødet i Kalundborghallen 11. august var alene et orienteringsmøde, der aldrig udmøntede sig til en samtale mellem borger og forvaltning. Der var tale om et §24-møde, der måtte afholdes, før lokalplanen kunne træde i kraft.

Kardinalpunktet for mødelederen Jakob Beck Jensen (V), var, at lokalplanen var blevet vedtaget med massivt flertal i byrådet, og at kalundborgenserne kun udgør et mindretal af kommunens 50.000 indbyggere.

Hvor småt kan det blive hr. Jensen?

Hanne Olesen (S) slog på, at almene boliger ikke kan opføres i Parken med de gældende rammebeløb, men selvfølgelig kan de det, men ikke med en grundkøbssum på 21.000.000.

AP pension ér ingen gavebod, fru Olesen, høje anlægsudgifter afføder høje huslejer, og indskud på op mod 100.000 er slet ikke utænkeligt.

De boliger bliver ikke for 3F medlemmer.

Olesen kom til at nævne Ellinglund som en byggemulighed - hvad hjertet er fyldt af, løber munden over med.

Venstre ved man, hvor man har, men den socialdemokratiske byrådsgruppe har glemt, hvem de er.

Thor Birkeland Røsnæsvej 187a, Kalundborg

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?